Paul Schrader ønsker sig et mere seriøst publikum, der vil se seriøse film.

Han er aktuel som instruktør og manuskript-forfatter af spillefilmen “First Reformed”, der har vundet stort i den tidlige award-sæson ved Gotham Awards, National Board of Review og NYFCC Awards – læs om det her.

Paul Schrader er dog nok mest kendt som manden bag manuskriptet til Martin Scorseses “Taxi Driver” og “Raging Bull”. To filmklassikere fra 1970’erne og 1980’erne.

Schrader mener dog ikke, at de gode film fra dengang skyldes bedre filmskabere, men derimod et bedre publikum:

”Der var et bedre publikum i 1970’erne… Når folk tager film seriøst, er det nemt at lave en seriøs film. Når de ikke tager det seriøst, er det meget, meget svært. Vi har nu et publikum, der ikke tager film seriøst, derfor er det svært at lave en seriøs film til dem,” siger Schrader til Deadline.

Paul Schrader har vundet award-sæsonens første tre store manuskript-priser for “First Reformed”.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Justin 6 år siden

Gætter på af det er rigtigt af der var flere "seriøse" filmsererer i 70erne
eller måske ikke flere, bare af de var en større procentdel af det samlede filmpublikum

Men gætter på meget af det skyldes biograferne , der er ingen "seriøse" biografer, der tager "seriøse" film seriøst

Gravatar

#2 Mejse 6 år siden

#1 biograferne tager det der sælger billetter seriøst, så nej den falder tilbage på os.
Gravatar

#3 Kim Pedersen 6 år siden

Det Paul Schrader hentyder til, i 70'erne, er biografgængere. Ikke filmseere.
I 70'erne gik mellem 18 og 20 millioner danskere i biffen årligt. Så en større procentdel af det samlede filmpublikum, er så sandelig mange flere biografgængere.
Og jo, der findes så sandelig biografer i massevis, der tager seriøse film seriøst. Lad mig blot nævne Grand, Dagmar, Gloria, Vester Vov Vov, Reprisen i Holte, Gentofte Kino, Øst for Paradis i Aarhus, Biffen i Aalborg, Nicolai-Biografen i Kolding, Café-biografen i Odense, Café-biografen i Hillerød, Huset i Esbjerg. Men hvor skulle en mand der aldrig går i biografen, da også vide det fra.

Skriv ny kommentar: