Kultinstruktøren Quentin Tarantinos kommende westerfilm “The Hateful Eight” har haft en turbulent tilblivelse. Efter et lækket manuskript aflyste instruktøren projektet, men det kom dog tilbage på skinner og skal nu til at begynde sine optagelser. Men allerede nu kan du begynde at varme op da første teaser trailer til filmen er ankommet.

Se også: Tarantino har skrevet ny slutning til “The Hateful Eight”

Videoen byder ikke på nogle optagelser fra selve filmen, men får i stedet introduceret de hadefulde otte med deres navne til tonerne af rockbandet The Stooges’ “Gimmie Danger”.

“The Hateful Eight” foregår i Wyoming om vinteren efter borgerkrigen, hvor en sherif, to dusørjægere og en fange sammen med deres kusk må søge ly for en snestorm.

I tro Tarantino-stil byder rollelisten på en masse kendte ansigter i form af blandt andet Channing Tatum, Jennifer Jason Leigh, Bruce Dern, Samuel L. Jackson, Kurt Russell, Tim Roth og Michael Madsen.

“The Hateful Eight” får verdenspremiere på Toronto filmfestival senere på året.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: