Plakatsiden NewestPosters.com kan fremvise den første teaser-plakat til den kommende danske gyserfilm “Kollegiet”, der er instrueret af Martin Barnewitz.

Filmen handler om pigen Katrine, der flytter fra provinsen til et kollegium i en forstad til København. Her kommer hun på kant med den intrigante Sanne, der sammen med sine veninder forsøger at mobbe Katrine ud af kollegiet. Gruppen skræmmer hende med en skrøne om en tidligere beboers genfærd – en skrøne, der viser sig at være sand.

Katrine kommer nemlig uforvarende til at sætte genfærdet fri, hvorefter det indleder et blodigt hævntogt på kollegiets beboere. Det er nu op til Katrine at forsøge at stoppe genfærdet, alt imens beboerne dør omkring hende.

I hovedrollerne finder man Neel Rønholt, Julie Ølgaard, Mira Wanting, Jon Lange og Mikkel Arndt. “Kollegiet” er sat til at få premiere 10. august.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#1 nielsen84 17 år siden

Som den første vil jeg da gerne sige at jeg er positiv indstillet (:
Fedt at de danske instruktører igen er begyndt at lave gysere :)
Det er bare min mening! (:
Gravatar

#2 Xerxeskosaurus 17 år siden

Teaser-plakat? Jeg tror denne plakat bliver den endelige plakat, da man ikke laver teaser-plakater til danske film. Og hvis jeg har forstået det ret, så er en teaser-plakat den første plakat man laver til filmen, og der kun fortæller lidt om filmen... Eller tager jeg helt fejl...?
Gravatar

#3 Ikari 17 år siden

#2
"da man ikke laver teaser-plakater til danske film"

Der laves skam teaser-plakater til danske filmproduktioner. Et par eksempler: Jeg mindes f.eks. en teaser-plakat til en af "Olsenbanden"-filmene, hvor der vises et pengeskab (og vistnok Egons hat) og teksten "Åbnes til jul". I forbindelse med de nye "Far til fire"-film kom også en teaser med blot Lille Per og en forsikring (læs: trussel) om, at filmen var på vej.
Gravatar

#4 lasse78 17 år siden

På en eller anden måde så stoler jeg ikke rigtig på at det bliver fedt. Men vil da godt overraskes. Har uheldigvis endnu ikke set en Dansk gyser der var noget værd.

.... Nu når jeg tænker over det, hvilke danske gyser er der egentligt lavet. Husker pt kun- Midsommer, Den sidste Time og vampyr sjoveren Nattens Engle.
http://lasseelkjaer.dk/
Gravatar

#5 CKY 17 år siden

Så trailer til den i biffen i dag. Og først tænkte, damn... noget lort! Men det så faktisk ganske spændene ud. Så den skal da ses.
Gravatar

#6 Patriarch 17 år siden

Der var vidst også en lill efilm der hed "Nattevagten" ;)

Derudover har der været "Mørke", og fornyligt en med Dejan K som som jeg heldigvis undgik. Så var der "Kat" og "Mørkeleg".

Og nu er der også "Cecilie"
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#7 Smurf 17 år siden

Er jeg den eneste der hæver et øjenbryn over den ufrivilligt komiske catch-frase "Ikke alle overlever at flytte hjemmefra"?

Uanset hvad skal den da sikkert ses. Har heller ikke så meget tillid til de danske gysere, men er da forhåbningsfuld.
We can't stop here! This is bat country!
- Fear and Loathing in Las Vegas
Gravatar

#8 filmz-michael_l 17 år siden

Det lyder ellers rimelig originalt, at det er et genfærd, der agerer massemorder og ikke bare en, der er undsluppet fra den lokale tosseanstalt...;-)
Gravatar

#9 ScumBag 17 år siden

Kat? Sagde du kat!? <init kansasdragt> "Ska' du rundt?"
----------------------------------------
"Bitter Sport" - "Trekantet, Upraktisk og Ond"
Gravatar

#10 filmz-zanoan 17 år siden

Lyder virkelig elendig. Men ja, kan være den har middel underholdningsværdi ala Midsommer.
_______________________________________
"A truth that is told with bad intents beats all the lies you can ever invent" - William Blake

Skriv ny kommentar: