Det er nu muligt at se en 2 minutters teaser til tredje og sidste kapitel af amatørfilm-projektet “Det Yndige Land”. Det tredje kapitel behandler temaet unge i Danmark med novellefilmen “Sindssyge Ungdom”.
“Det Yndige Land” består af tre selvstændige novellefilm med hver sin titel, der kan ses hver for sig, men bindes sammen som en helhed af to kortfilm som intro og afslutning. Den samlede spilletid bliver ca. 90 minutter.
Selve novellefilmen “Sindssyge Ungdom” vil være at finde på projektets hjemmeside fra 9. januar, 2006.