En teaser-trailer til Columbia Pictures’ kommende prequel til “Da Vinci mysteriet”, kaldet “Engle og dæmoner”, er blevet offentliggjort og kan ses her.

Filmen, der bygger over Dan Browns bestseller, er ligesom “Da Vinci Mysteriet” instrueret af Ron Howard, skrevet af Akiva Goldsman og med Tom Hanks i rollen som Robert Langdon.

I “Engle og dæmoner”, der udspiller sig før begivenhederne i “Da Vinci mysteriet”, havner den ihærdige Harvard-symbolekspert Robert Langdon midt i et omfangsrigt mysterium i Rom, hvor han er blevet indkaldt til en opgave, der viser sig at have forbindelser til magtfulde kræfter med ældgamle rødder: Illuminati-selskabet – historiens mest magtfulde undergrundsorganisation – og den katolske kirke.

Ewan McGregor spiller den indflydelsesrige præst Carlo Ventresca, der hjælper Langdon i hans kamp for at redde Vatikanet fra en forestående katastrofe, hvor tiden hastigt rinder ud. Den israelske skuespillerinde Ayelet Zurer har den kvindelige hovedrolle som den smukke Vittoria, der viser sig en behændig allieret i Langdons søgen.

De to danskere Thure Lindhardt og Nikolaj Lie Kaas samt svenske Stellan Skarsgård og tyske Armin Mueller-Stahl medvirker også i filmen, der er sat til at få premiere 15. maj.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#1 Lethal Injection 16 år siden

AWESOME :D
Perhaps an attic shall I seek!
Gravatar

#2 Zabath 16 år siden

Nice, ser godt, glæder mig virkelig til at se om den er bedre end Da Vinci Code, som bogen helt sikkert er.
Men er helt sikkert en must see.
Gravatar

#3 HonoDelLoce 16 år siden

Tjaa..

Er jo egentlig en ret så intetsigende teaser..

Og den teaser ikke engang særlig godt i mine øjne ..

Men se den - det skal jeg helt sikkert :)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#4 chang 16 år siden

Nogen der ved, hvilken rolle Lie Kaas har i filmen?

Noget med en Mr. Gray - men det er da ikke snigmorderen, er det???
Gravatar

#5 Patriarch 16 år siden

Kan det passe det er Alfred Molina der laver speak? Det ville jo passe ok efter som han var med i Da Vinci Code. Men han står ikke listed som værende med i denne.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#6 cansi 16 år siden

Yeaaah baby...

jeg har læst at lie kaas spiller ham morderen
Gravatar

#7 Kyllingebenet 16 år siden

Jeg er netop blevet færdig med bogen, hvilket jeg synes var lidt middelmodig, men jeg skal da alligevel se filmen når den engang kommer på dvd. :)
Gravatar

#8 filmz-Flaming Homer 16 år siden

tror det er Molina, men mening giver det ikke, for hans karakter (fra Da Vinci) optræder ikke i Engle og Dæmoner.
Gravatar

#9 Patriarch 16 år siden

Mening i kraft af hans rolle i DaVinci...
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#10 Michael Andersen 16 år siden

Det er i hvert fald Alfred Molina der speaker :)
Smile, you son of a bitch!

Skriv ny kommentar: