Få ting synes at sælge film bedre end talende hunde, og nu er ny én af slagsen på vej i filmen “Marmaduke”, i hvilken Owen Wilson lægger stemme til en stor granddanois, der flytter fra Kansas til Californien med sine ejere, familien Winslow.
Den første teaser-trailer til filmen er blevet sluppet løs og kan nu ses her.
Judy Greer og William H. Macy medvirker i filmen, og derudover har filmen en stor mængde stjerner til at lægge stemmer til en myriade af andre dyr. Deriblandt Emma Stone, Christopher Mintz-Plasse, Ron Perlman, Steve Coogan, George Lopez, Stacy Ferguson, Damon Wayans Jr., Amanda Seyfried og Jeremy Piven.
“Marmaduke” er baseret på avisstriben af sammen navn skabt af Brad Anderson i 1954. Filmen er instrueret af Tom Dey, der tidligere har siddet i instruktørstolen ved komedierne “Shanghai Noon”, “Showtime” og “Failure to Launch”.