Mens Jackie Chans film-CV i Hollywood de seneste år ikke just har imponeret fans af Hong Kong-stjernen, fortsætter den efterhånden aldrende skuespiller med at lave film i sit hjemland. Det seneste skud på stammen er det historiske kinesiske drama “Little Big Soldier”, som han selv har skrevet, produceret og medvirker i.
Teaser-traileren til filmen kan ses her.
Handlingen udspiller sig i det gamle og mørke Kina, da hensynsløse krigsherrer hærgede det ganske land. Millioner af liv blev taget, og de, der overlevede, havde kun to valg: Dræb eller bliv dræbt.
Efter et langvarigt og blodigt slag mellem to stater er kun to overlevende tilbage: En fodsoldat fra Liang (Jackie Chan) og den rivaliserende general fra Wei (Wang Leehom).
Soldaten, som overlevede slaget ved at spille død, tager den sårede general som fange og håber derved at vinde sin frihed ved at indlevere den unge general til Liangs krigsherre. På den lange rejse får de to rivaler dog flere gange brug for hinandens hjælp.
“Little Big Soldier” udsendes i kinesiske biografer 14. februar i forbindelse med det kinesiske nytår.
På den amerikanske filmfront kan Chan til næste år opleves i familiekomedien “The Spy Next Door” og den nye udgave af “The Karate Kid”.
Se også: Jackie Chan laver film nummer 100.
#1 Martindan 14 år siden
Ved godt han er mere seriøs i de asiatiske film han medvirker i. Bare svært at tage manden alvorligt efterhånden.
#2 jackie-chan 14 år siden