Terry Gilliam, der til december er biografaktuel med filmen “The Imaginarium of Doctor Parnassus”, forsøgte i flere år at få gang i en film- eller tv-version af tegneserien “Watchmen”, men som bekendt blev det Zack Snyder, der i år fik filmatiseringen realiseret.

Gilliam fortæller nu til Movieline, hvad han syntes om Snyders version:

”Den gengav på fremragende vis looket. Men den led under nogle af de samme ting, som jeg havde problemer med, da jeg prøvede at skrive et manuskript. Den er for kort. Den er også for lang! Det er underligt, og de måtte gå på kompromis og lave ændringer mange gange. Jeg har altid sagt, at det burde være en miniserie på fem afsnit, og det mener jeg stadig.”

”Men looket var lige i øjet, og alt det med Rorshach er virkelig, virkelig fremragende. Jeg føler, at hvis den manglede noget, så var det, at den næsten var for respektfuld over for originalen. Den skulle faktisk have haft et spark i røven,” mener Gilliam.

Læs Filmz’ anmeldelse af “Watchmen” på Blu-ray.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 myshkin 15 år siden

Er det at være kritisk nu at være misundelig??
"also it's a movie don't be a cunt."
- internet anonymous
Gravatar

#12 HonoDelLoce 15 år siden

Jeg har også meget svært ved at se misundelsen i hans udtalelser.. Faktisk ser jeg kun ros i forhold til grund-materialet..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#13 Guido 15 år siden

a@babo (6) skrev:
Jeg kan så ikke følge det udsagn. Hvem gad at se en miniserie, når man nu har lavet en fornøjelig spillefilm. Ja, Snyder skåret noget væk fra tegneserien, og selvom den var mesterlig, så var ikke alt ved den fantastisk. Desuden får du et par historier som ikke var med i filmen, hvis du køber directors cut. Så snyder har på ingen måde gået på kompromis med noget som helst, tværtimod fik han frie hænder til at gøre hvad han ønskede. Og de få ændringer snyder har taget, er ret gode (faktisk kan jeg bedre lide de ting snyder har end dem i tegneserien), og hvis man har læst tegneserien, ved man hvad jeg snakker om. Ellers holder filmen sig ganske pænt til tegneserien for det meste (bortset fra de få ændringer) Og kritikken har været, at han holder sig for meget til tegneserien? Ja, det kan man sige, men man kan jo ikke ændrer alt i den. Jeg finder det utroligt at det overhovedet kunne lade sig gøre at omsætte den til film.


Jeg er Alan Moore-discipel og er af den mening, at Watchmen er hans bedste værk i rækken af hans mesterværker. Og jeg er også af den mening, at Watchmen - eller hans andre skriverier - ikke kan filmatiseres. Watchmen overraskede mig dog positivt, men jeg er slet ikke enig i din påstand om, at filmen har bedre ting end i tegneserien - hvad mener du helt præcist? Moores påfund indenfor tegneserie-mediet med "book-in-a-book"-konceptet, var noget af det, der også kendetegnede Watchmen - et koncept, der slet og ret er skidt på i filmversionen. Men det er også her, det bliver paradoksalt, da det ville være umuligt at filmatisere.
Når det så er sagt, vil jeg som sagt også udtrykke min begejstring for Snyders værk. Han har formået, hvad ingen af de andre Alan Moore-tegneseriefilmatiseringer (From Hell, League of Extraordinary Gentlemen) har formået - at omsætte en Moore-guldklump til en "succesfuld" film.

Hollywood har det bare, med sine filmatiseringer, med at tage et originalt produkt, springe det i atomer, "finpolere" det, fylde det med en masse smarte "genveje" og proppe det ind i folks hoveder, så de får deres daglige, billige og "kulturelle" tilfredsstillelse. Og det er her, at tegneseriemediet bliver negligeret.
Let's get down to brass tacks. How much for the ape?
Gravatar

#14 filmz-ab 15 år siden

13#

Hejsa! SPOILERS!!!

Det skal lige understreges, at jeg fandt bogen helt mindblowing. Det jeg bedre kunne lide ved Snyder/filmen var blandt andet slutningen, som jeg synes er bedre og giver bedre mening - ikke forstået sådan, at bogens ikke gjorde. Derudover synes jeg filmen var mere brutal (meget overraskende) som jeg også bedre kunne lide. Og den mesterlige indledning er helt outstanding - det var såmænd de få ting. Ellers er jeg enig i det du skriver i din besked.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?

Skriv ny kommentar: