Terry Gilliam, der til december er biografaktuel med filmen “The Imaginarium of Doctor Parnassus”, forsøgte i flere år at få gang i en film- eller tv-version af tegneserien “Watchmen”, men som bekendt blev det Zack Snyder, der i år fik filmatiseringen realiseret.

Gilliam fortæller nu til Movieline, hvad han syntes om Snyders version:

”Den gengav på fremragende vis looket. Men den led under nogle af de samme ting, som jeg havde problemer med, da jeg prøvede at skrive et manuskript. Den er for kort. Den er også for lang! Det er underligt, og de måtte gå på kompromis og lave ændringer mange gange. Jeg har altid sagt, at det burde være en miniserie på fem afsnit, og det mener jeg stadig.”

”Men looket var lige i øjet, og alt det med Rorshach er virkelig, virkelig fremragende. Jeg føler, at hvis den manglede noget, så var det, at den næsten var for respektfuld over for originalen. Den skulle faktisk have haft et spark i røven,” mener Gilliam.

Læs Filmz’ anmeldelse af “Watchmen” på Blu-ray.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#1 Blacksanta 15 år siden

Jeg har ikke læst tegneserien, men efter jeg så filmen, så tænkte jeg også, at den "fortjente" enten at blive lavet som en mini-serie, eller 2-3 film i alt. Der skete lidt for meget, der var lidt for mange karakterer osv. til lidt under 3 timer.

Endnu engang. Gilliam <3
Gravatar

#2 Jaxie1000 15 år siden

"Den er for kort. Den er også for lang!"
Faktisk en god måde at sige det på. Jeg har aldrig været stor fan af tegneseriefilmatiseringer, men denne her tog mig med storm. Indtil videre årets bedste film, i mine øjne... I hvert fald indtil Avatar hehe.
Gravatar

#3 Kruse 15 år siden

Han har jo fuldstændigt ret i det han siger. Snyders version, er nok det bedste mulige man kan komme på en filmatisering, men den havde egnet sig bedre som en mini-serie.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#4 astor 15 år siden

Jeg har heller ikke læst tegneserien, og syns filmen var lang og kedelig. Kan være den ville være mere interessant hvis den blev lavet som en mini-serie. Rent visuelt var den dog ret imponerede.
Sorry, Quaid. Your whole life is just a dream...
Gravatar

#5 Åkepool 15 år siden

Svært at sige om den havde gjort sig bedre som miniserie. Jeg var da underholdt og den er da i min top 3 i år. Nr. 1 er selvfølgelig "District 9", men også jeg satser på at det bliver toppet af "Avatar".
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#6 filmz-ab 15 år siden

Jeg kan så ikke følge det udsagn. Hvem gad at se en miniserie, når man nu har lavet en fornøjelig spillefilm. Ja, Snyder skåret noget væk fra tegneserien, og selvom den var mesterlig, så var ikke alt ved den fantastisk. Desuden får du et par historier som ikke var med i filmen, hvis du køber directors cut. Så snyder har på ingen måde gået på kompromis med noget som helst, tværtimod fik han frie hænder til at gøre hvad han ønskede. Og de få ændringer snyder har taget, er ret gode (faktisk kan jeg bedre lide de ting snyder har end dem i tegneserien), og hvis man har læst tegneserien, ved man hvad jeg snakker om. Ellers holder filmen sig ganske pænt til tegneserien for det meste (bortset fra de få ændringer) Og kritikken har været, at han holder sig for meget til tegneserien? Ja, det kan man sige, men man kan jo ikke ændrer alt i den. Jeg finder det utroligt at det overhovedet kunne lade sig gøre at omsætte den til film.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#7 moulder666 15 år siden

Jeg har aldrig læst tegneserien, men jeg kedede mig ikke et øjeblik i løbet af Extended Cut - det var i mine øjne årets bedste film so far, selv foran District 9 og Inglorious Basterds!
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#8 d0rk 15 år siden

Okay, og hvordan skal man så tolke "et spark i røven"? Skulle den ikke have været lavet, eller skulle man have "presset citronen" mere?
Gravatar

#9 filmz-ab 15 år siden

misundelse er en grim ting, Gilliam
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#10 Petrescu 15 år siden

Pudsig formulering af Gilliam. Den grafiske roman er intet mindre end et stykke fantastisk litteratur og med den i tankerne, så har Zack Snyder lavet den bedst mulige Watchmen-film, hvor specielt directors cut er en rigtig, rigtig god og værdig filmatisering. Uagtet hvad Alan Moore ellers måtte mene.

Skriv ny kommentar: