Terry Gilliam fortæller til The Independent, at hans bremsede filmprojekt baseret på Miguel de Cervantes’ Don Quixote-karakter nu er på rette spor igen.
”Så vidt vi ved, er den klar til at gå i gang”, fortalte Gilliam, der kun venter på en åbning i Johnny Depps kalender. ”Når Johnny er klar, er vi klar. Vi taler bare om datoer at optage. Grundlæggende afhænger det hele af hans program, men derudover er vi i klar. Det bliver engang næste år, før næste sommer i hvert fald.”
De første optagelser til “The Man Who Killed Don Quixote” begyndte i 2000, men blev stoppet af en serie af uheld og ulykker. Dialoger, der blev overdøvet af militærflyvninger, uvejr og vandskred, som skyllede udstyr og kulisser væk og en syg Jean Rochefort, der måtte flyves til et hospital. Kun få færdige scener blev optaget inden produktionen måtte lukkes ned. Historien om den uheldige film kan ses i dokumentarfilmen “Lost in La Mancha”.
I interviewet fortæller Gilliam også, at han var valgt at skrive et nyt manuskript og ikke bruge noget af det allerede optagede materiale:
”Vi genoptager det fuldstændigt… De mellemliggende år har lært mig, at jeg faktisk kan skrive en meget bedre film. Jeg er så spændt over, at det endelig bliver lavet.”
#1 Mercadian 16 år siden
#2 dolphinfriendly 16 år siden
#3 El vez 16 år siden
#4 chronaden 16 år siden
#5 Ash 16 år siden
#6 Patriarch 16 år siden
#7 Bates 16 år siden
#8 El vez 16 år siden
#9 SteeN! 16 år siden
#10 davenport 16 år siden
Ny rekord.