“The Alchemist”s rejse begynder på ny.
Legendary Entertainment har taget den tilsyneladende umulige opgave at filmatisere “The Alchemist” på sig. Det rapporterer The Hollywood Reporter blandt andre.
Læs også: “‘Dune: Part 2’ udsat til foråret 2024”
Efter godt to årtier med forfejlede forsøg på at føre Paulo Coelhos moderne klassiker op på det store lærred er det nu op til forfatter Jack Thorne at lave et manuskript, der kan fortolkes til en spillefilm.
“The Alchemist”, der holder rekorden for den mest oversatte bog af en nulevende forfatter, følger den spanske dreng Santiago, som begynder en filosofisk rejse mod de egyptiske pyramider efter at have haft drømme om en skat.
Thornes filmhistorik tæller både dramaet “Wonder” og “Enola Holmes”-filmene, mens han også kan prale af at have skrevet “Harry Potter and the Cursed Child”, teaterfortsættelsen til J.K. Rowlings magiske franchise.
Hvem der skal instruere “The Alchemist”, vides endnu ikke, ligesom det heller ikke står klart, hvornår vi skal forvente at se filmen.