Armie Hammer er ikke blevet castet til rollen som Batman.

Revenge of The Fans kunne i går afsløre, at Armie Hammer skal afløse Ben Affleck i rollen som Batman i Matt Reeves’ “The Batman”.

Der er bare et problem: Det er ikke sandt.

Flere mindre medier videregav historien, men nu er den blevet faktatjekket af flere anerkendte filmjournalister, der alle er enige om, at historien ikke holder.

Dermed ikke sagt, at Hammer ikke kan ende med at blive Batman – han er bare ikke i nærheden af rollen lige nu. DC Films og Reeves har end ikke afholdt møder med potentielle skuespillere til rollen endnu.

En ny Batman skal dog findes. Ben Affleck bekræftede i sidste uge: Han er færdig som Batman – se klippet her.

“The Batman” får premiere d. 25. juni i 2021.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: