Det tredje kapitel i Christopher Nolans Batman-trilogi, “The Dark Knight Rises”, har nu indtjent over 1 milliard dollars på verdensplan som kun den 13. film i historien.
Se også: David Cronenberg: “The Dark Knight Rises” er kedelig og pubertær.
Helt præcis har filmen indtjent 1,005 milliarder dollars, hvilket svarer til omkring 5,93 milliarder kroner. Filmen har dermed også netop overhalet forgængeren “The Dark Knight”, som sluttede med en indtjening på 1,003 milliarder dollars.
Den næste film på listen over de mest indbringende, som “The Dark Knight Rises” skal slå, er “Alice i Eventyrland”, der indtjente 1,024 milliarder dollars tilbage i 2010. Der er dog meget langt op til førstepladsen, hvor James Camerons “Avatar” sidder tungt på tronen med sine 2,78 milliarder dollars.
Størstedelen af indtjeningen fra “The Dark Knight Rises” er indkasseret uden for USA, hvilket er ulig forgængeren, og mange mener, at dette skyldes massakren, der skete under en premierevisning i staten Colorado.
#1 Lars.dk 12 år siden
#2 David Munch 12 år siden
#3 moulder666 12 år siden
Ikke helt så sensationspræget, bevares, men det giver bare et mere retvisende billede!
#4 Kochie 12 år siden
Gør det?
#5 Zombi 12 år siden
#6 Richard Burton 12 år siden
Nej selvfølgelig ikke. En vare til $20 i 1939, koster også $20 i 2012 også selv om inflationen har været på over 1500% siden dengang og derfor bliver udstillet til den mærkværdige pris af $330 i dag.
Husk at checke din benzinregning næste gang. Jeg tror de snyder!
#7 Kochie 12 år siden
Tak for sarkasmen. Det varmer altid, når man som uindviet og i den grad uvidende spørger ind til noget, at man ikke blot får et fyldestgørende svar men derimod en gedigen udpensling af, præcist hvor stupidt spørgsmålet var. (Jeg kan også.)
Men jeg håber stadig at få svar på mit spørgsmål, gerne indpakket i mere sarkasme, hvis det ikke er muligt at besvare det uden.
#8 Richard Burton 12 år siden
Hvis det ikke er tilfældet, så skal jeg hermed afgive en velment undskyldning.
#9 Kochie 12 år siden
Jeg afgiver med glæde en enslydende sådan og uddyber med glæde spørgsmålet, (jeg har muligvis ytret mig i en lignende debat før, men jeg husker vitterligt ingen kernepunkter fra en given debat angående emnet herinde) til; er det forkert, når artiklen konstaterer, at filmen her er den 13, der har indtjent en milliard? Hvis man tager højde for inflation, er jeg ganske sikker på, at filmen befinder sig noget længere nede af listen, og hvor meget ekstra information skal der i så fald puttes i nyheden, for at den er mere fyldestgørende?
#10 Richard Burton 12 år siden
Jeg ville rigtig gerne kunne linke og forklare, men er på vej i bad og derefter ud af døren, men hvis ingen andre har taget bolden op, når jeg er tilbage sent i aften, så skal jeg nok prøve og svare på dine spørgsmål.