Advarsel: Spoilers for “The Falcon and the Winter Soldier”!
Kari Skogland, der instruerede alle seks “The Falcon and the Winter Soldier”-episoder, er mere end klar på at fortsætte sit samarbejde med Marvel.
Der gik ikke mange timer, fra at den sidste “The Falcon and the Winter Soldier”-episode havde haft premiere, til at det blev annonceret, at Marvel ville producere en ny “Captain America” med seriens showrunner Malcolm Spellman som manuskriptforfatter.
Den nye film vil med høj sandsynlighed fokusere på den nye Cap, Sam Wilson, der overtog skjoldet i slutningen af den ekstremt populære Disney+ MCU-serie. Derfor er det også naturligt, at der spekuleres i, om seriens instruktør ville føre superheltens historie videre.
Læs også: “Ny “Loki”-trailer: Tom Hiddelstons snu gud styrer showet”
I et interview med CinemaBlend fortalte instruktør Kari Skogland, at hun er åben for ikke blot “Captain America 4”, men et hvilket som helst samarbejde med Marvel:
“Jeg tror, at hvis Marvel bad gøre gør noget som helst, hvis de bad mig filme telefonbogen, ville jeg gøre det. … Marvel-karaktererne er alle meget, meget indholdsrige. Jeg er blevet venner med Anthony og Sebastian, og jeg nød virkelig at arbejde med dem. Og Emily og Daniel Brühl. Altså, jeg har arbejdet sammen med dem i et par år, så selvfølgelig har jeg et specielt sted i mit hjerte. Men som jeg sagde, hvis Kevin (Feige) ringede, ville jeg tage den.”
Skogland er mest kendt for sine tørne som instruktør på enkelte episoder af serier som “The Handmaids Tale”, “House of Cards” og “Boardwalk Empire”. Hendes sidste spillefilm “Fifty Dead Men Walking” havde premiere i 2008 til en udmærket reception.
Om hun er den rigtige til at tage roret på “Captain America 4” er op til Marvel og Feige at finde ud af, men Skogland har i hvert fald vist sig som en stærk kandidat.
#1 sraw rats 3 år siden
#2 Star Trek fever 3 år siden
All lives matter.
Facts dont care about feelings
#CancelDisneyPlus, #JusticeforGina
"Jews were beaten in the streets, not by Nazi soldiers, but by their neighbours - even by children. I condemns all that Nazis did and stood for, but because history is edited, most people today don't realize, that to get to the point where Nazi soldiers could easily round up thousands of Jews, the government first made their own neighbours hate them simply because they were Jews. How is that any different from hating someone for their political views - left or right?"
#3 Reborn Sith 3 år siden
#4 Paulusmusen 3 år siden