Dårlig omtale er bedre end ingen omtale, lyder en gammel talemåde. Og for Sony Pictures kontroversielle komedie ”The Interview” har det vist sig at holde stik.

Se også: ”The Interview” får alligevel premiere.

Efter Sony Pictures iførte sig vendekåben og valgte at udsende “The Interview” alligevel, har filmen hittet blandt piraterne på nettet.

På blot 12 timer er “The Interview” blevet downloaded intet mindre end 330.000 gange på torrentsites.

Seth Rogen og James Francos komedie har været det store samtaleemne i Hollywood og omegn de seneste par uger, efter at Sony Pictures valgte at droppe distributionen af filmen efter trusler om terror mod de biografer, der viste den.

Sony Pictures udsender filmen på YouTube Movies og Google Play for amerikanske brugere. Det er endnu uvist, hvornår filmen bliver tilgængelig herhjemme.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Kaversmed 9 år siden

Synes nu ikke det lyder vanvittigt.
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...

Skriv ny kommentar: