Det ser skidt ud for Disneys kommende western “The Lone Ranger”, der nu overskrider sit allerede høje budget grundet svære vejrforhold og instruktør Gore Verbinski.
Se også: Disney er igen om bord “The Lone Ranger”.
Filmen, der genforener Verbinski med “Pirates of the Caribbean”-stjernen Johnny Depp og producer Jerry Bruckheimer, havde svært nok ved at få grønt lys til at begynde med grundet sit høje budget på $250 mio., der derefter blev skåret ned til $215 mio.
Nu er “The Lone Ranger” så kommet ud i op til flere problemer, som har resulteret i, at Verbinski og co. har overskredet budgettet enormt, således at det nu igen er oppe på $250 mio. – hvis ikke mere.
Ikke nok med, der har været brug for, at manuskriptet bliver omskrevet, så er det også blevet til en masse ekstra dages optagelser, som har fået omkostningerne til at skyde til vejrs. Derudover har sandstorme beskadiget store dele af settet, og Verbinski har valgt at bygge sine egne tog fra bunden af i stedet for at rette allerede eksisterende tog til.
Der er dog én positiv nyhed fra “The Lone Ranger”-settet, idet folk, der har set tidlige optagelser, ikke har andet end ros tilovers for filmen, som udses til at kunne blive et kæmpe hit, der vil kunne gøre det samme for westerns, som “Pirates of the Caribbean: Den sorte forbandelse” gjorde for piratfilm.
#21 Slettet Bruger [4183835315] 12 år siden
Jep, der smides rigtigt mange penge efter PR.