Showrunner Jon Favreau vil ikke afvise muligheden for en film baseret på “The Mandalorian”.

MCU er på vej til at udvide fra at være et filmunivers til også at være serier på Disney+, hvor Star Wars-franchisen også er et centralt element.

Men hvad med den anden vej omkring? Kunne man forestille sig, at Disney Plus-serien “The Mandalorian” bliver udfoldet som spillefilm i biografen?

”Det er ikke længere så opdelt. Ting, som du kun ville have set i biografen, ser du nu på streaming, og jeg tror også, det kan gå den anden vej,” siger showrunner Jon Favreau til Variety.

I første omgang er der dog planlagt som minimum fire sæsoner af “The Mandalorian“, men det er altså ikke udelukket, at “The Mandalorian” kan ende i biografen som film.

Læs også ‘“The Mandalorian”-showrunner med stor nyhed om Sæson 3‘.

Sæson 2 af “The Mandalorian” får premiere den 30. oktober på Disney Plus.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Johnny42 4 år siden

Hvorfor skal det hele foregå inden for det samme pocket-universe? Nu rygtes det om mulighed for 2 spin-offs til The Mandalorian, og stort set alle bøger, comics og spil kredser omkring de samme 4 år, som den oprindelige trilogi foregik under.

Forhåbentlig vil deres High republic også resultere i film, der foregår under denne periode. Vi har brug for nye steder at se og nye tidsperioder.
Gravatar

#2 Geekalot 4 år siden

Er det ikke også lidt oplagt man slutter en serie af med en spillefilm? Syntes da der er sket flere gange :)

Skriv ny kommentar: