The Mandalorian

InstruktionJon Favreau

MedvirkendePedro Pascal, Kyle Pacek

Længde40 min

IMDbVis på IMDb

Premiere på Disney+

Anmeldelse

The Mandalorian – Sæson 1: Afsnit 5

4 6

 

Den indrømmer det nu selv. “The Mandalorian” er en western.

 

Femte afsnit af Star Wars-serien på Disney Plus har således titlen “The Gunslinger” – mere vildt vesten kan det ikke blive.

 

Det er igen et lille rollespil på en ny planet, hvor Mando må nødlande sammen med Baby, fordi de bliver ramt i kamp.

 

Sådan udspiller det femte afsnit sig præcis som episode 2 og 4. Der er et problem – det skal nu løses. Præcis som i et rollespil.

 

Der må denne gang skaffes penge til at reparere rumskibet. Til det formål introduceres en ny fremmed på en bar – han har et dusørjægerjob.

 

Sammen tager Mando og den fremmede på jagt ud i ørkenen på et par speeder bikes i det hidtil mest rå og rene afsnit – den nuttede Baby er efterladt på værkstedet.

 

Den disposition forvandler “The Gunslinger” til et klinisk trekantsdrama, hvor de to jagter snigskytten Fennec Shand.

 

Det er et spartansk afsnit cowboy og indianer ude i den golde ørken, hvor Tuskenrøvere skal bestikkes, hvis du vil have fri passage.

 

Dog forstærker dette femte afsnit også min mistanke imod “The Mandalorian”. Streamingserien skal være otte afsnit – og de skal fyldes ud.

 

Det gør “The Gunslinger” udmærket, men med en handling, der padler af sted som Star Wars-fyld i stil med “The Last Jedi”. Det kunne fint undværes.

 

Cliffhanger-slutningen tyder dog på, at den løsrevne ‘ugens afsnit’-struktur nu snart ændres til fordel for en sæson-afslutning, der vil hive hjelmen af Mando og afdække mysteriet om Baby.

 

En mystisk fremmed følger i deres fodspor. Hvem trækker først? Det ér en western.

 

The Mandalorian Afsnit 5 Sæson 1 anmeldelse / Filmz.dk

 

The Mandalorian – Sæson 1: Afsnit 4

4 6

 

’This is the way'. Det er Mandalorian-krigernes ordsprog. Men det ligner også en konstatering af, hvordan “The Mandalorian” bliver.

 

Nu halvvejs inde i Sæson 1 er det, som om “The Mandalorian” har fundet sin rytme og form. Det er sådan her, at “The Mandalorian” kommer til at flyve i mål.

 

Små, lukkede afsnit, hvor overskuelige konflikter håndteres i et uoverskueligt stort Star Wars-univers.

 

Denne gang er flygtningen Mando med den kronisk nuttede Baby ankommet til den næsten øde planet Sorgan. Her udspiller ugens afsnit sig.

 

Det er igen et simpelt rollespil. Gode bønder angribes af onde, der har anskaffet sig en AT-ST – en dræbende lillebror til Imperiets AT-AT.

 

Og nu hvor Mando har bekendt kulør til den lyse side, så kan han jo lige så godt hjælpe i den konflikt, hvilket der så går et afsnit med, inden han flyver videre til afsnit 5.

 

Han er den ene westernhelt, som kommer til byen, der trues af en skruppelløs overmagt. Det er som et afsnit af “Rawhide” fra dengang, hvor Clint Eastwood var seriehelt, hvilket her et halvt århundrede senere føles ret gammeldags – både på den gode og bedagede måde.

 

For der er noget hyggeligt over på den måde at tage på rundtur i udkanten af Star Wars-universet, hvor det ikke handler om Kraften og endnu en Dødsstjerne, som skal skydes ned.

 

Her er der i stedet tid til at spise kødsuppe og drikke et krus spotchka på en kro, hvor en mystisk fremmed skuler fra et andet bord. Ven eller fjende?

 

I “The Mandalorian” er jeg sjældent i tvivl om svaret. Jeg er heller ikke i tvivl om udfaldet af ugens afsnit.

 

Der er et problem. Og så en løsning. Videre.

 

Den formel fornemmer jeg ikke, at “The Mandalorian” kommer til at hæve sig over. Det er den lille hverdag i galaksen, der tager en pause fra den store stjernekrig.

 

Og det er sådan set helt okay, at dette er vejen.

 

The Mandalorian Sæson 1 Afsnit 4 anmeldelse / Filmz.dk

 

The Mandalorian – Sæson 1: Afsnit 3

4 6

 

Så ramte skyldfølelsen endelig “The Mandalorian”. Mando må i tredje afsnit vælge side – er du god eller ond?

 

For selv om dusørjægeren bare gør sit job, så er det svært at være neutral, når din arbejdsgiver er rumnazist, der aflønner med Imperiets stjålne metal.

 

Afsnit 3 er derfor klassisk Star Wars, hvor den amoralske Dyn Jarren nu tvinges til at tage stilling.

 

Det sker, da han som aftalt afleverer (Jesus)Barnet på bagkontoret hos Werner Herzog, som på trods af kun få minutters skærmtid allerede er én af den her galakses bedste skurke.

 

Igen er der tale om et lille afsnit, der er simpelt sat op: Først aktion, derpå reaktion.

 

Barnet afleveres til de onde mod betaling. Herefter forsøger Dyn at dulme skyldfølelsen væk ved at købe en ny bling-bling-rustning. Men den kan ikke beskytte ham imod en dårlig samvittighed.

 

Sådan er Mando den slags antihelt, der gjorde Han Solo mere populær end Luke Skywalker med den rene moral.

 

Dem i gråzonen er mere interessante. Mere genkendelige, imens dem med den pudsede glorie sgu er lidt kedelige.

 

På den måde handler “The Mandalorian” i ugens afsnit om det tilbagevendende Star Wars-tema om den frie vilje midt i den grå zone – hvad vælger du?

 

Denne gang afføder valget Star Wars-seriens hidtil største slag i bedste westernstil, hvor helten forsøger at skyde sig fri fra slyngler på åben gade.

 

Den nuttede indpakning fra forrige afsnit er erstattet med en ene gunslinger, som har taget et valg i en verden af grå nuancer.

 

Imperiet har ganske vist tabt, men de er her stadig i udkanten af galaksen, hvor Den nye republik endnu ikke kan opretholde lov og orden.

 

Og når der ikke er faste regler, så råder den enkeltes moral. Hvad er rigtigt – hvad er forkert?

 

Det rigtige på vej mod halvvejen af “The Mandalorian” er at slå fast, at potentialet stadig er stort nok til, at jeg glæder mig til at se fjerde afsnit.

 

Det er mit valg.

 

The Mandalorian Sæson 1 anmeldelse Afsnit 3 / Filmz.dk

 

The Mandalorian – Sæson 1: Afsnit 2

3 6

 

Det første og lovende afsnit af Star Wars-serien “The Mandalorian” sluttede med lidt af en cliffhanger – og en skabning mere nuttet end 100 porgs.

 

Dette andet afsnit etablerer nu den overordnede motor i Jon Favreaus “The Mandalorian” som en klassisk ’hero’s journey', hvor mandalorianeren Dyn Jarren skal ud på en rejse.

 

Det er han allerede i fysisk forstand, men rejsen er naturligvis også en indre en af slagsen – fra kynisk enspænder i en lovløs verden og formentlig til en faderfigur med hjertet på rette sted som en anden Han Solo.

 

Den motor virker så velsmurt som “Logan” – blot pakket Disney Plus-venligt ind uden blod og bandeord.

 

Anderledes skeptisk er jo nu over for det enkelte afsnits underliggende finmekanik. Afsnit 2 tenderer hyggerollespil.

 

Jawaer så pludrende som minions har hugget de vigtigste dele til heltens rumskib. Nu skal de skaffes tilbage, hvilket der så går et afsnit med.

 

Det er et problem, der kun har til formål at få afsnittet til at gå. Vold virker ikke – en byttehandel?

 

Nu må Dyn skaffe en bytteværdi, før tredje afsnit begynder, mens vidunderbarnet for første gang fremviser sine evner – og kobler “The Mandalorian” sammen med den større Star Wars-saga.

 

Bedst er gensynet med heltehjælperen Kuiil, der ligner og får stemme fra Nick Nolte. Bestemt afslutter han alle samtaler med ordlyden ’I have spoken'. Så er der ikke mere at diskutere.

 

Men sammen med barnet og jawaerne trækker Kuiil også “The Mandalorian” væk fra det første afsnits beskidte ‘Ground Wars’ og i stedet i retning af tonen hos George Lucas’ ewoks. Det er hyggeligt.

 

For hyggeligt i forhold til Ludwig Göranssons western-inspirerede lydspor, som passede bedre til åbningsafsnittet, hvor der var håndgemæng på bodegaen, møde i det skumle bagkontor og en tvetydig moral.

 

Afsnit 2 er derimod mere rent. Entydigt og nuttet. Og giver en fornemmelse af, at der er mere rollespil på vej med små udfordringer, der skal løses undervejs på heltens rejse frem mod det afsluttende ottende afsnit.

 

Rejsen er dog først lige begyndt – ruten kan endnu nå at ændre sig. Jeg har talt.

 

The Mandalorian anmeldelse afsnit 2 / Filmz.dk

 

The Mandalorian – Sæson 1: Afsnit 1

4 6

 

Den burde hedde “Ground Wars”. Men der er altså tale om den første live-action-serie placeret i Star Wars-universet.

 

Første afsnit af “The Mandalorian” er naturligvis den store attraktion her på den første dag med streamingtjenesten Disney+.

 

Det er “Star Wars”, som jeg aldrig før har oplevet det. Men tættest på i “Solo” og “Rogue One“. Det er helt nede på jorden – langt fra de store stjerner.

 

Her følges titlens mandalorianer spillet tavst af Pedro Pascal, der tjener til føden som dusørjæger i udkanten af galaksen i perioden efter Imperiets sammenbrud – langt væk fra lov og orden.

 

På den måde opfører “The Mandalorian” sig som en lille western frem for den episke fantasy, der kendes fra ‘Skywalker-sagaen’.

 

Og det passer egentlig ret godt til serieformatet på den lille Disney Plus-skærm, hvor denne første sæson udspiller sig over otte afsnit.

 

Den åbner da også nærmere som en slags Star Wars-udgave af “Den gode, den onde og den grusomme” frem for endnu en storslået kamp imellem godt og ondt, rebeller og besættelsesmagt.

 

“The Mandalorian” er mere mudret. Titelkarakteren redder ganske vist en stakkel på en bar i indledningen, men det kun for selv at indkassere dusøren. Fangen føres om bord på et slidt skib – videre til næste opgave.

 

Jeg er særligt vild med Werner Herzogs bagmand i dette første afsnit. Måske var han en central officer under Imperiets velmagtsdage? Måske ikke. Nu sidder han gemt væk i et bagkontor, hvor han beskyttes af et sidste hold Stormtroopers.

 

Den outrerede tysker er bedst kendt som instruktør, men var senest et eneste lyspunkt som skurk i “Jack Reacher” med Tom Cruise. Nu er han tilbage som manden, der sender mandalorianeren på hemmelig dusørjagt, som helt sikkert bliver begyndelsen på resten af serien.

 

Her efter første afsnit tegner der sig konturerne af en moderne western om en hård mand beskyttet imod fjender og den øvrige verden af en hård metalrustning. Det ligner en ny “Logan” med en enlig jærv, som forsøger at beskytte den uskyldige, det gode i en egoistisk verden i opløsning.

 

Storhedstiden er forbi. Her er ingen lyssværd og lyden af ’KSCHHHHH!' – for ikke at tale om fraværet af introtekster og John Williams’ storladne orkestermusik. Det er skrabet.

 

Og det er en udmærket modvægt til den glittede del af “Star Wars”-universet, der i næste måned kulminerer med “The Rise of Skywalker“. Indtil da gælder det “Ground Wars”.

 

The Mandalorian Disney Plus anmeldelse / Filmz.dk

 

Trailer