Laurence Fishburne har ikke fået tilbuddet om et comeback til “The Matrix”-franchisen.
Sammen med Neo (Keanu Reeves) og Trinity (Carrie-Anne Moss) var Morpheus en del af det centrale trekløver i “The Matrix”-trilogien.
Laurence Fishburne spillede dengang rollen, men mens Keanu Reeves og Carrie-Anne Moss begge vender tilbage i “The Mtrix 4”, så gælder det ikke for den sidste del af trekløveret, Fishburne:
”Jeg er ikke blevet inviteret… Jeg ønsker dem det godt. Jeg håber, den bliver god,” siger Fishburne ifølge The Wrap.
Således lyder det, som om Laurence Fishburne gerne havde gjort comeback som Morpheus, men at han aldrig fik chancen.
Det modsatte gælder Hugo Weaving, der dog takkede nej til et comeback som Agent Smith – læs om det her.
Tidligere har det været fremme, at en yngre udgave af Morpheus muligvis medvirker i “The Matrix 4” – en rolle, der i så fald spilles af en anden end Laurence Fishburne.
Læs også ‘“The Matrix”-instruktør: Trilogien handler om at være transkønnet‘.
“The Matrix 4” får premiere den 1. april i 2022.
#1 The one is back 4 år siden