Hugo Weaving har takket nej til at gentage rollerne som Red Skull og Agent Smith – men årsagen til de to afslag er vidt forskellige.
Det er ikke hver dag, at en skuespiller bliver tilbudt en rolle af Marvel Studios og i en ny “The Matrix”-film. Og det er sikkert endnu mere sjældent, at skuespilleren siger nej tak til begge roller. Men det har Hugo Weaving gjort.
Weaving er kendt i MCU som Red Skull i “Captain America: The First Avenger”, mens han er berømt for rollen som Agent Smith i “The Matrix”-trilogien. Begge roller er han blevet tilbudt at gentage.
Først ville Marvel Studios have Hugo Weaving til at medvirke som Red Skull i “Infinity War” og “Endgame” i scenerne på Vormir, men de ville ikke betale det, som skuespilleren forlangte:
”Jeg elskede at spille karakteren Red Skull, det var sjovt. Vi var alle forpligtet til tre film… Men de ændrede på kontrakten, vi var blevet enige om, så betalingen for ‘Avengers’ var meget mindre end for den første, og dette var for to film,” siger Weaving til Time Out.
Derimod ville Hugo Weaving hellere end gerne vende tilbage som Agent Smith i Lana Wachowskis kommende “The Matrix 4”, men her kom et teaterjob i vejen for et comeback:
”‘The Matrix’ er er en meget anderledes historie… Jeg var i forbindelse med Lana Wachowski, men hun besluttede, at datoerne ikke ville hænge sammen… De fortsætter uden mig.”
Læs også ‘“The Matrix 4” lander Marvel-skuespiller i hovedrolle‘.
“The Matrix 4” får premiere den 21. maj i 2021.
#1 HighFlyer15 4 år siden
#2 Wolff 4 år siden
"...Så betalingen for ‘Avengers’ var meget mindre end for den første, og dette var for to film". Betalingen skal jo også afspejle ens skærmtid. I Captain America havde han jo en bærende rolle.. i Avengers.. not so much. Der blev han reduceret til en bifigur. Dog stadig en vigtig bifigur. Men ærlig talt, hvad blev det til? Samlet ca. 10 min? Max. Så siger det jo sig selv at han ikke skal have fuld hyre for 2 film.
#3 Blandet Landhandel 4 år siden
https://www.google.dk/amp/s/amp.toofab.com/2020/01...
#4 BigRaj 4 år siden
#5 The one is back 4 år siden