Det var ikke en aprilsnar, da Sony Pictures offentliggjorde, at de laver et franchise-crossover imellem “Jump Street” og “Men in Black”, der til sammen bliver “MIB 23″. Nu har det overraskende projekt fået sat instruktørnavn på.
Se også: ”Men in Black” rebootes med kvindelig hovedrolle
Det er Collider, der kan afsløre, at det bliver “The Muppets”-instruktøren James Bobin – der snart er aktuel med sequel-filmen “Alice i Eventyrland: Bag spejlet” – som skal føre de to franchise-verdener sammen til “MIB 23”.
Det ligger fast, at hverken Will Smith eller Tommy Lee Jones medvirker i “MIB 23”, så crossover-filmen bliver formentlig en sequel til “22 Jump Street” igen med Tatum og Hill, imens “Men in Black”-universet rebootes, som det tidligere har været fremme.