Medierådet i Danmark har nu set og vurderet “The New Mutants”.
DER SKAL ADVARES IMOD SPOILERS!
“The New Mutants” er nu efter flere udskydelser kommet til Danmark. Det danske medieråd har således set og derpå fastsat en aldersgrænse til det uheldige X-Men-spinoff.
Josh Boones film er igen og igen blevet udskudt. Først med krav om reshoots – for at gøre den mere uhyggelig – og siden for anden og tredje gang som konsekvens af Disneys opkøb af Fox og coronakrisen.
Og der venter angiveligt publikum en uhyggelig oplevelse i biografen:
”Filmen har en ildevarslende grundstemning og indeholder mange scener med overfald, forfølgelser, mystiske ulykker og voldsomme actionkampe. I flere scener jages personerne af voldsomme og blodige mareridt, hvor der indgår både menneskelige og aggressive monsteragtige væsner.”
Der er dog ikke tale om nok til en dansk R-rating (15 år), men dog skræmmende for de børn under 11 år:
”Filmen foregår i et urealistisk fremtidsunivers, hvor hovedpersonerne er stærke, modige og handlekraftige. Da ingen af hovedpersonerne kommer alvorligt til skade, og da filmen slutter håbefuldt, vurderes filmen til kun at kunne virke skræmmende på børn og unge under 11 år.”
Læs også ‘Comic-Con-afsløring: Her er første scene i “The New Mutants”‘.
“X-Men: The New Mutants” får dansk biografpremiere den 3. september.
#1 Gorman 4 år siden
#2 Ryder666 4 år siden
Siger dog nej tak til dette ungdoms-x-men-univers. Intet overgår den oprindelige trilogi 1-3.
Men ja, at sige at the new mutants ender håbefuldt,
er en spoiler i sig selv. Kunne måske klæde den lidt, hvis slutningen var noget pessimistisk, istedet for de ofte happy-endings.
#3 Dalgaard 4 år siden
#4 Morten Vejlgaard Just 4 år siden