Disney har holdt X-Men-filmen “The New Mutants” skjult for anmelderne – det var der måske en god grund til.

Normalt inviteres anmeldere og filmjournalister til pressevisninger på kommende spillefilm forud for biografpremieren, så der kan skrives anmeldelser til premieredagen.

Men i sjældne tilfælde som med “Geostorm” og “The Boy II” er pressen ikke blevet inviteret, men henvist til at se filmen på premieredagen, hvilket forsinker anmeldelserne.

Det er også tilfældet med det forsinkede X-Men-spinoff “The New Mutants”, som Disney ikke har ønsket at fremvise til anmelderne.

Den beslutning har fået flere anmeldere i USA til at boykotte titlen, mens andre har valgt at anmelde “The New Mutants” med en lille forsinkelse. Nu er dommen her.

Disney har tilsyneladende ikke holdt en god film hemmelig, idet “The New Mutants” aktuelt har en score hos Rotten Tomatoes på 21 procent.

I Danmark får anmelderne lov til at se “The New Mutants” et døgn før premieren.

Læs også ‘Anmeldere vil ikke se “New Mutants” – ‘Det er ikke sikkert’‘.

“The New Mutants” får dansk biografpremiere den 3. september.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: