Den første trailer til “The Offer” giver os et indblik i den intense produktion af “The Godfather”.

Fortællingen om Michael Corleones oprindelse som nådesløs mafiaboss udgør én af de mest ikoniske film nogensinde, og inden længe får vi historien bag produktionen af Francis Ford Coppolas mesterværk.

“The Offer” kommer i form af en 10 episoder lang miniserie, der baseres på oplevelser fra filmens producer, Albert S. Ruddy.

Oprindeligt var “Call Me by Your Name”-stjernen Armie Hammer tilkoblet serien i rollen som Ruddy, men han droppede ud af projektet i kølvandet på flere overgrebsanklager.

Læs også: “Armie Hammer erstattes af Will Arnett i Taika Waititis fodboldfilm ‘Next Goal Wins'”

I stedet spilles Ruddy nu af “Whiplash”-stjernen Miles Teller. Derudover kan vi se Matthew Goode (“Match Point”) som Robert Evans, Giovanni Ribisi (“Avatar”) som Joe Colombo, Colin Hanks (FX’ “Fargo”) som Barry Lapidus, Juno Temple (“Ted Lasso”) som Bettye McCartt og Dan Fogler (“Fantastic Beasts and Where to Find Them”) som Francis Ford Coppola.

Serien er skrevet af Michael Tolkin (“The Haunting”) og er instrueret af Dexter Fletcher, instruktøren bag “Eddie the Eagle” og “Rocketman”.

“The Offer” er en Paramount+-exclusive og får premiere på streamingtjenesten den 28. april.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: