“Arrested Development”-skuespilleren Will Arnett har overtaget Armie Hammers rolle i Taika Waititis film om det amerikansk samoanske fodboldlandshold, “Next Goal Wins”.

Recastingen er ifølge Deadline sket som konsekvens af nogle reshoots, som Hammer var forhindret i at deltage i. Arnett overtager dermed Hammers rolle som en leder i det amerikansk samoanske fodboldforbund.

Hammer blev i januar sidste år anklaget for at have begået seksuelt overgreb på flere forskellige kvinder. Siden er skuespilleren droppet ud af flere projekter — blandt andre Paramount+-serien, “The Offer” —, og hans agenter har droppet ham, men om anklagerne har noget at gøre med Hammers forhindring i at deltage i filmens reshoots, vides ikke.

Læs også: “Miles Teller erstatter Armie Hammer i miniserie om ‘The Godfather’-produktionen”

Selvom den 35-årige skuespiller står i en utroligt dårlig situation, er han stadig en del af stjerneensemblet i Kenneth Branaghs kommende Hercule Poirot-mordmysterie, “Death on the Nile”, hvor også stjerner som Gal Gadot og Letitia Wright spiller med.

“Next Goal Wins” fortæller den virkelige historien om verdens muligvis værste fodboldlandshold, Amerikansk Samoa. Her ansætter de i 2011 den hollandsk-amerikanske træner Thomas Rongen (Michael Fassbender) med målet om at forvandle det forfærdelige fodboldhold indtil en gruppe af elitespillere, der kan kvalificere sig til fodbold-VM i 2014.

Filmen er baseret på dokumentaren fra 2014 af samme titel.

“Next Goal Wins” har endnu ingen premieredato.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: