Matt Groening, skaberen af den succesfulde serie “The Simpsons”, fortæller til The Sun, at serien om den populære animerede familie vil fortsætte i hvert fald fire år endnu til år 2008 – og forhåbentligt ét år til.
Groening erkender, at det lakker mod enden for den animerede serie, der med tiden er blevet sværere og sværere at udvikle nye idéer til. Stemmeskuespillernes kontrakter udløber ved den 19. sæson i 2008, men den 50-årige Simpsons-skaber satser dog på at få en afsluttende 20. sæson i hus.
Skuespillerne er kun skrevet op til fire sæsoner endnu, men Groening planlægger, at lave endnu en sæson, der vil bringe tv-serien op på sin 20. sæson – en rekord der indtil videre kun besiddes af den amerikanske westernserie “Gunsmoke”.
Groening siger: ”Jeg er vild med tanken om at få lavet 365 episoder, så der er en for hver dag uden genudsendelser.”
Desuden kan Groening bekræfte, at der er planer om en animeret spillefilm om den anarkistiske gule familie fra Springfield, men i selve serien vil Groening til at give større roller til de mindre karakterer som Barts ven Millhouse.
Han siger: ”Jeg forventer, at vi laver flere og flere historier om de andre beboere i Springfield.”
#51 Yoda 20 år siden
#52 ks 20 år siden
#53 dyg 20 år siden
#54 Confused101 20 år siden
#55 filmz-smr 20 år siden
Bite ME