Tredje sæson af Netflix’ superhelteserie “The Umbrella Academy” byder på et sæt af syv nye superkarakterer, og nu har vi fået vores første blik på, hvem vi kan vente os.

Efter en første sæson der svingede i kvalitet, virkede det til, at “The Umbrella Academy” fik styr på karakterer, tone og fortælling i den fantastisk underholdende Sæson 2, som sluttede af på noget af en cliffhanger.

Læs også: “5 fantastiske superheltefilm og -serier, der ikke er DC eller Marvel”

I den sidste scene af sæsonen nåede de seks tilbageværende Hargreeves-søskende tilbage til nutiden, men ikke som de kender den. The Umbrella Academy hedder nu i stedet The Sparrow Academy, og det er heller ikke de samme syv supersøskende (med undtagelse af Ben), som er blevet adopteret af Sir Reginald Hargreeves.

Sparrow-heltene har ligesom deres Umbrella-modsætninger fået tildelt tal i stedet for navne, og vi introduceres til de syv ‘spurve’ i de nye posters, som er blevet delt på The Sparrow Academys egen Twitter.

Number One/Marcus spilles af Justin Cornwell (“I Am the Night”), mens Number Two/Ben — der som Umbrella-medlem var kendt som Number Six — igen spilles af Justin H. Min. Britne Oldford (CW’s “The Flash”) spiller Number 3/Fei, Jake Epstein (“Suits”) spiller Number 4/Alphonso, Genesis Rodriguez (“Big Hero 6”) spiller Number 5/Sloane, og Cazzie David spiller Number 6/Jayme. Den syvende søskende i flokken, Christopher, adskiller sig fra resten, idet den blot er en telekenetisk terning.

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

“The Umbrella Academy” Sæson 3 har endnu ingen officiel premieredato, men forventes at blive udgivet på Netflix i løbet af 2022.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Movie Daddy 2 år siden

Ja som forventet...... Igen SKAL Netflix være så kvalmende politiske korrekte.
Samtlige tv-serier som laves nu.

SKAL der være denne sammensætning
1 sort, 1 asiater, 1 Hispanic, 1 Homoseksuel (helst sort/asiater) samt 1 hvid
(men helst kun en) Det er snart til at brække sig over.

Og så undre Pedowood at folk dropper største del af hvad de laver *LMAO*

Gravatar

#2 MonaMartha 2 år siden

3 af de 7 oprindelige umbrella børn var da hvide.
Hvis det giver mening for historien, at de ikke alle har samme farve, så kan jeg ikke se at det skulle være et problem. - og netop i denne serie giver det god mening at de netop ikke er ens.

Jeg glæder mig i øvrigt meget til at se næste sæson.
Gravatar

#3 mr.jakel 2 år siden

Movie Daddy (1) skrev:
Ja som forventet...... Igen SKAL Netflix være så kvalmende politiske korrekte.
Samtlige tv-serier som laves nu.

SKAL der være denne sammensætning
1 sort, 1 asiater, 1 Hispanic, 1 Homoseksuel (helst sort/asiater) samt 1 hvid
(men helst kun en) Det er snart til at brække sig over.

Og så undre Pedowood at folk dropper største del af hvad de laver *LMAO*



Jeg kan ikke se det er noget at hisse sig op over så længe serien er god. Ser det kun som et problem når det er på bekostning af kvaliteten eller historien.

Skriv ny kommentar: