Netflix ændrer måden, hvorpå streaming-selskabet opgør seertal på – derfor er “The Witcher” nu størst.
76 millioner seere har set “The Witcher”. Dermed er fantasy-serien den største Sæson 1-lancering nogensinde fra Netflix. Måske.
For seertallet kan nemlig ikke sammenlignes med den tidligere rekordserie “Stranger Things”, der i sommer blev noteret for 64 millioner seere.
Det skyldes, at Netflix har ændret måden, som selskabet opgør seertal på. Tidligere blev en ‘seer’ opgjort ved, at der var set som minimum 70 procent af et afsnit eller af en film.
Men det er nu ændret. Således ved vi kun, at 76 millioner seere har set minimum to minutter af “The Witcher”, hvilket ifølge Netflix beviser, at der var tale om et bevidst valg, skriver The Hollywood Reporter.
Derfor erkender Netflix da også, at den nye opgørelse pumper seertallene op med cirka 35 procent i forhold til tidligere.
Michael Bay-filmen “6 Underground” med Ryan Reynolds er blevet set af 86 millioner seere.
Læs også ‘Anmeldelsen af “The Witcher – Sæson 1”‘.
Netflix har allerede bestilt en Sæson 2 af “The Witcher”.
#1 filmz-Den Lyserøde Panda 4 år siden
#2 JimmyLarsenDamsgaard 4 år siden