Timothy Zahn anede intet om Thrawn-teaser i “The Mandalorian” – men er sikker på, at showrunner Jon Favreau har en plan.

Han skabte Grand Admiral Thrawn i Star Wars-romanen “Heir to the Empire” fra 1991.

Siden blev Timothy Zahns Star Wars-skurk en del af den officielle Star Wars-kanon i 2016 som del af den animerede “Star Wars: Rebels”.

I det seneste afsnit af “The Mandalorian” blev Thrawn så for første gang nævnt i live-action-regi. Hvilket også overraskede Timothy Zahn:

”Så hvad sker der nu? Jeres gæt er lige så godt som mit. En ting, som jeg ved: Gode forfattere/producenter/instruktører smider ikke sådan en bombe uden en opfølgning på et tidspunkt,” skriver Zahn på Facebook.

Det oplagte er, at Thrawn viser sig som skurk senere i “The Mandalorian”, mens der også er spekulationer om en optræden i en kommende spinoff-serie med fokus på Ahsoka Tano.

Senest er Lars Mikkelsen – der lagde stemme til Thrawn i “Rebels” – blevet sat i forbindelse med rollen.

Læs også ‘“The Mandalorian”-rygte: Disney har Lars Mikkelsen som favorit‘.

Næste afsnit af “The Mandalorian” får premiere på Disney Plus den 4. december.

NOT REALLY NEWS, BUT BECAUSE MANY OF YOU ASKED:(Minor spoilers for The Mandalorian Chapter 13…

Slået op af Timothy ZahnMandag den 30. november 2020



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: