Lars Mikkelsen er favorit til at spille live-action-rollen som Thrawn, erfarer journalist.
Det seneste afsnit af “The Mandalorian” havde flere store afsløringer. Blandt andet at Grand Admiral Thrawn lever, og at han bliver jagtet af Ahsoka Tano, der blev introduceret i afsnittet i skikkelse af Rosario Dawson.
Det fik straks Star Wars-fans til at drømme om en dansker i rollen som Star Wars-skurken Grand Admiral Thrawn – hvorfor nu det?
Årsagen er, at danske Lars Mikkelsen lagde stemme til Thrawn i den animerede “Rebels”-serie, hvor han i 2017 endda blev nomineret til en Annie Awards for rollen, som han spillede igennem 16 afsnit.
Men kravet om Lars Mikkelsen som live-action-udgaven af Thrawn er mere end blot et ønske fra fans.
Tilbage i august – på god afstand af Sæson 2-premieren til “The Mandalorian” – afslørede Daniel Richtman således, at Disney ønskede at introducere Thrawn i en live-action-serie.
Det stopper dog ikke her. Richtman kunne dengang også afsløre, at Lars Mikkelsen var Disneys favorit til rollen.
Det betyder dog ikke, at Thrawn eller Lars Mikkelsen bliver en del af “The Mandalorian”.
Tidligere har det således været fremme, at Lucasfilm går med planer om et Ahsoka Tano-spinoff, hvor den blå Grand Admiral Thrawn meget vel kunne blive hovedskurken – måske viser han sig endda i begge serier?
Læs også ‘Star Wars-fans kræver dansker som del af “The Mandalorian”‘.
Næste afsnit af “The Mandalorian” får premiere på Disney Plus den 4. december.
I think they could just stick with Lars Mikkelsen. He was the perfect voice for Thrawn, and looks eerily like him pic.twitter.com/9aoPiwwvhu
— Matt (@catswithlasers) November 28, 2020
#1 Johnny42 4 år siden
#2 SverriJ 4 år siden
Lars Mikkelsen sagde på et tidspunkt i Han Duo at han ville elske at skulle spille Live rollen af Thrawn. Så det skulle vel kun være problemer med kalenderen, hvis han skulle være så heldig at blive tilbudt rollen, at han ville takke nej.