Todd Field er blevet hyret af Universal til at tilpasse filmmanuskriptet til den endnu ikke udgivne western-roman “The Creed of Violence”, der er skrevet af Boston Teran. Hvorvidt Field også vil instruere filmatiseringen er endnu ikke fastlagt.

Field har tidligere skrevet og instrueret “In the Bedroom” og “Little Children”. Desuden har han annonceret, at han arbejder på en filmatisering af Cormac McCarthys “Blood Meridian”, som han også ventes at instruere.

“The Creed of Violence” handler om en far og hans søn, som prøver at sætte en stopper for et mexicansk smugler-kartel, der bringer våben og krudt over grænsen til Mexico fra USA. Historien finder sted i 1910.

Ligeså snart bogen var blevet udsendt til diverse forlag, var der flere bud fra filmindustrien, hvor Universal kom med det mest lukrative og derved sikrede sig rettighederne. Bogen vil blive udgivet i løbet af efteråret.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: