Tom Cruise kan snart opleves i topform i den 5. “Mission: Impossible”-film. Men når den umulige mission er løst, vil skuespilleren bytte træningscenteret ud med chips og flødekager.

Se også: Tom Cruise tager på umulig mission seks måneder før tid.

Han er nemlig i forhandlinger om at spille den 130 kilo tunge amerikanske pilot og dobbeltagent Adler B. Seal i Doug Limans (”Bourne Identity”) næste film, “Mena”. Det skriver New York Post.

Filmen er baseret på virkelige hændelser i 1980’erne, hvor Adler B. Seal fungerede som narko- og våbenkurer for Medelin-kartellet i Colombia.

Tom Cruise har tidligere hoppet i et fat suit i rollen som den excentriske producer Les Grossman i Ben Stiller-komedien “Tropic Thunder” fra 2008. Denne gang vil skuespilleren dog angiveligt lade bæltespændet udvide sig på naturlig vis.

Det er ikke første gang, at historien om CIAs fedladne dobbeltagent Adler B. Seal bliver lavet til film. I 1991 spillede den nu afdøde Dennis Hopper rollen som Seal i HBO-dramaet “Double Crossed”.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 cain 9 år siden

Les ikke Len Grossman
Gravatar

#2 Andreas Ebbesen Jensen 9 år siden

Du har selvfølgelig ret. Det er rettet nu. Takker.
'I don't want to achieve immortality through my work. I want to achieve it through not dying' - Woody Allen
Gravatar

#3 Kviesgaard 9 år siden

Les Grossman = Mindre Kvalmemand?
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#4 Mikkel Abel 9 år siden

Kviesgaard (3) skrev:
Les Grossman = Mindre Kvalmemand?


Arh, den dur vist ikke helt.. :D

At han hedder Grossman er faktisk lidt sjovt og ikke helt tilfældigt.
Definitionen af gross brugt som adjektiv:

1. unattractively fat or bloated
2. very rude or coarse; vulgar.

Det passer vist meget godt til karakteren. :)
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#5 Kviesgaard 9 år siden

#4

Det var hvad der dukkede op, da jeg prøvede og lave en umiddelbar oversættelse inde i hovedet.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#6 cain 9 år siden

Kviesgaard (5) skrev:
#4

Det var hvad der dukkede op, da jeg prøvede og lave en umiddelbar oversættelse inde i hovedet.


Well a nutless monkey could do your job ;)
Gravatar

#7 Kviesgaard 9 år siden

#6

Den sved!
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah

Skriv ny kommentar: