Tom Cruise er ikke helt ubekendt med hverken action eller science-fiction, og har tidligere vist, at hans film formår at tjene en skilling hjem. Måske er det derfor, at Universal Pictures har valgt den gæve scientolog til at trække læsset i filmatiseringen af Arvid Nelsons tegneserie “Oblivion”.

Se også: Benways blog: Da det slog klik for Tom Cruise.

Oblivion” har et budget på hele 100 mio. dollars og instruktøren fra “Tron: Legacy”, Joseph Kosinski, har sagt ja til at instruere Cruise i den interessante rolle, der i følge skaberen af tegneserien er inspireret af klassikere som “Abernes planet”, “Flugten fra fremtiden” og “Rumrejsen år 2001”.

“Oblivion” foregår nemlig i en post-apokalyptisk fremtid, hvor det meste af befolkningen bor i skyerne, da jorden er ubeboelig. Cruise spiller en soldat, der er mutters alene på planeten. Hans dagligdag går med at reparere droner, som patruljerer og destruerer brutale alien-lignende livsformer. En dag møder han dog en smuk kvinde, der er styrtet ned med sit rumskib. De to har sammen en mærkværdig oplevelse, som tvinger soldaten til at anskue sit liv i et anderledes lys.

Produktionen påbegyndes til oktober, og indtil videre er der blevet klasket en PG-13 rating på projektet.

Se også: Tom Cruise afslører titlen på den 4. “Mission-Impossible”-film.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 Shadow_Dude 13 år siden

Er der nogen der har et link til hvor man kan læse noget mere om tegneserien? For når jeg søger på nettet kommer der næsten kun links til computerspil og x-men karakterer..
"Gotta love modern weapons tech. Easier for an one-armed man to fire a missile launcher than pull on his pants"
Gravatar

#12 PredatorX 13 år siden

#11

Er det ikke kun en de brugte til at shoppe rundt med?
thecleansing.net : you call we kill

Skriv ny kommentar: