Instruktøren Tony Scott har nu valgt at forlade sit seneste filmprojekt, scifi-thrilleren “Deja Vu”, der laves hos Touchstone Pictures med Jerry Bruckheimer som producer.
Grunden til at Scott har valgt ikke at fortsætte på filmen skyldes tidsproblemer, der er opstået efter at orkanen Katrina har oversvømmet filmens lokaliteter i New Orleans. Filmen skulle have påbegyndt optagelser i denne uge.
Disney og Bruckheimer støtter dog stadig op omkring projektet, og skuespilleren Denzel Washington er også stadig forbundet. Der mangler dog endnu et godkendt manuskript og en instruktør.
En talsmand for Bruckheimer siger, at optagelserne til filmen først vil blive påbegyndt engang i januar, så den nye instruktør kan få nok tid til at forberede sig. Projektet kan dog også skride hurtigere frem, hvis de finder en ny instruktør hurtigt.
#1 The Insider 19 år siden
#2 filmz-Bruce 19 år siden