Collider.com har talt med produceren og instruktøren Tony Scott, der kunne bekræfte, at en ny film i “Alien”-franchisen er på vej, og at reklamefilminstruktøren Carl Rinsch vil være at finde i instruktørstolen på den kommende film.

Samtidig fortalte Scott, at filmen vil blive en prequel til den originale film fra 1979, der blev instrueret af hans bror Ridley Scott, og altså ikke et direkte remake af den første film, som det af mange var frygtet.

Yderligere gav Scott en smule information om, hvordan tidsplanerne ser ud for filmen. Han håber på, at optagelserne kan begynde allerede i slutningen af året, men planerne er endnu ikke fuldstændig fastlagt.



Vis kommentarer (33)
Gravatar

#21 Bohemian 15 år siden

Uha uha..havde nu gerne set Ridley Scott i stolen, så kan jeg være mere tryk.
Free in serenity.
Gravatar

#22 Patriarch 15 år siden

Hmmm... Tjaaa... Mon ikke der er en chance for en 'ok' Alien film for første gang i 20 år?
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#23 LasseUk 15 år siden

Jeg havde virkelig håbet at den idé ville forlise og aldrig blive hørt fra igen. Heller ikke en femmer selvom den skulle være instrueret af mesteren selv. Jeg synes de skulle være stoppet efter film nummer 2. Og det der AVP pjat, det skulle bare aldrig være sket. Frygtelig nyhed.
"At last we meet for the first time, for the last time"
Gravatar

#24 Æsop9000 15 år siden

Jeg håber de i denne prequel vil besøge Aliens hjemplanet, som E.T. jo har gjort:
I teorien er der ingen forskel på teori og praksis. I praksis er der
Gravatar

#25 MuManden 15 år siden

#21

Okay, du var måske helt tryg, da du så Alien første gang? ;-)
http://profiles.us.playstation.com/playstation/psn/profiles/MuManden
Gravatar

#26 Bohemian 15 år siden

#25

Var ik så gammel, og husker det ikke som en tryg oplevelse nej : ) hehe
Free in serenity.
Gravatar

#27 BN 15 år siden

Patriarch (22) skrev:
Hmmm... Tjaaa... Mon ikke der er en chance for en 'ok' Alien film for første gang i 20 år?


Glemmer du ikke, at kun de bedst egnede overlever? ;-)

... d.v.s. de to første. De kan jo sagtens stå alene, og såvel prequels som sequels var og er jo ikke nødvendige.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#28 Patriarch 15 år siden

Well. Ja... de står fint alene. Jeg brokker mig heller ikke over at der bliver lavet flere Alien film - blot over at der ikke laves flere gode Alien film.

Så jeg håber på det bedste for dette projekt.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#29 BN 15 år siden

#28:

Så jeg håber på det bedste for dette projekt.


Ja, man kan altid håbe på en god film. Jeg ved bare ikke rigtig med 5'ere. Filmhistorien kan fremvise en del mesterlige 2'ere, der var lige så gode som 1'eren, og der findes også enkelte 3'ere, der efter min mening er blevet ligeså gode som nr. 1 og 2.

Men 5'ere, hvad enten de er sequels eller prequels, stiller jeg mig skeptisk overfor på grund af den dårlige statistik. Men det ville da være fint, hvis min skepsis en dag blev gjort til skamme. :-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#30 Thomsen 15 år siden

#3 - Det er også lige det, jeg frygter. Der er allerede sagt alt for meget om det skib. Det geniale ved den oprindelige film er (bl.a.) netop, at den - i modsætning til så mange nutidige film - viger bort fra at forklare alt og lader noget tilbage til fantasien at arbejde med.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.

Skriv ny kommentar: