“The Many Saints of Newark” ‘genopliver’ “The Sopranos”-hovedkarakteren Tony Soprano.
“The Sopranos”-skaberen David Chase er som bekendt på vej med en prequel-film til den legendariske HBO-serie om gangsteren Tony Soprano.
Nu afslører Chase, at Tony Soprano medvirker i filmen med titlen “The Many Saints of Newark”, skriver Deadline.
Der skal naturligvis findes en ny skuespiller til rollen som Tony.
Først og fremmest, fordi original-skuespilleren James Gandolfini er død. Desuden bliver der tale om en yngre Tony.
Handlingen i “The Many Saints of Newark” er således sat i 1960’erne og omhandler et opgør imellem gangstere af henholdsvis afrikansk og italiensk afstamning.
Den centrale karakter bliver Dickie Moltisanti, der spilles af Alessandro Nivola.
Dickie er far til Christopher Moltisanti, der spiller en central rolle som håndlanger for Tony i “The Sopranos”-serien.
“The Many Saints of Newark” begynder produktion i løbet af 2019 med en MCU-instruktør ved roret – læs om det her.