“Thor: The Dark World”-instruktør Alan Taylor skal lave prequel til HBO-serien “The Sopranos”.

Han har instrueret flere afsnit af “The Sopranos” – samt andre HBO-serier som “Boardwalk Empire” og “Game of Thrones”.

Nu vender Alan Taylor tilbage til “The Sopranos”-universet som instruktør på “The Many Saints Of Newark” – en prequel-film til “The Sopranos”-serien, skriver The Wrap.

Efter HBO-succeserne forsøgte Alan Taylor sig i filmens verden med mindre succes, hvor først “Thor: The Dark World” og siden “Termintor Genisys” blev mindre positivt modtaget.

Det er skaberen af serien, David Chase, der står bag manuskriptet til forhistorien om Sopranos-familien.

Handlingen er sat i 1960’erne og omhandler et opgør imellem gangstere af henholdsvis afrikansk og italiensk afstamning.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 nwinther 5 år siden

Interessant. Er på min "watch-list", som i "Film jeg skal holde øje med".

Men det er "farligt". Sopranos er noget af det tætteste man er kommet på den perfekte serie. Behøver historien at foregå i Sopranos-universet?
Er det noget ufortalt i Sopranos' fortid, vi bare SKAL have udpenslet?
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman

Skriv ny kommentar: