Det virale marketingsbureau GoViral har udsendt den første trailer til dramaet “En kongelig affære”, der har Mads Mikkelsen og Alicia Vikander i hovedrollerne.

Med udgangspunkt i det pikante og livsfarlige trekantsdrama mellem den stadigt mere sindssyge Christian VII, oplysningsmanden og idealisten Struensee og den unge, men stærke dronning Caroline Mathilde er “En kongelig affære” fortællingen om et passioneret, forbudt kærlighedsforhold, som forandrede en hel nation, men også et drama om modige idealister, der risikerede alt for at bane vejen for frihed til et helt folk.

Mens Mikkelsen har rollen som Struensee, spiller Vikander Mathilde og Mikkel Boe Følsgaard Christian VII i filmen, der er instrueret af Nikolaj Arcel (“Kongekabale”).

“En kongelig affære” har biografpremiere 29. marts 2012.



Vis kommentarer (20)
Gravatar

#1 Michael2t 13 år siden

Jeg synes ærligt talt teksten er lidt grinagtig: "For mere 200 år siden... Begyndte et trekantsdrama (Åh, jeg dåner!)"
Gravatar

#2 mr gaijin 13 år siden

Mikkel Boe Følsgaard gør denne trailer interessant. Jeg kender intet til skuespilleren, men han giver de glimt af galskab i klippene her noget gnist.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#3 Lars.dk 13 år siden

#2

Har det så omvendt og når først man høre hans stemme så går det helt galt.
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/
Gravatar

#4 igotthepower 13 år siden

Mads Mikkelsen som førsteelsker? ZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZ!
Gravatar

#5 X&O 13 år siden

Det sgu' på tide med den 'nyhed.'

Jeg glæder mig som en syg til den her film. Arcel har ikke skuffet mig en eneste gang, og det bliver fantastisk at se hvad han endnu engang kan gøre med et stort budget. Traileren forsøger at være episk på dansk, og det er vi ikke vant til, og derfor gør det sig måske ikke som håbet. Jeg er dog ikke i tvivl om at det netop ikke præger filmen.

igotthepower (4) skrev:
Mads Mikkelsen som førsteelsker? ZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZ!


Han er da en habil skuespiller, som vi bør nyde når vi endelig har ham i en dansk film.
Gravatar

#6 Chris25 13 år siden

Det var dælme på tide med noget dansk historisk drama - er SÅ træt at alle de middelmådige romantiske komedier der bliver masseproduceret i DK - det er som om, at filmskaberne ikke kan finde ud af at lave andet. Super spændende med noget nyt. Hvornår så man sidst en dansk historisk storfilm, fra før 2. Verdenskrig, i biffen? Om den bliver god, må tiden vise, men jeg skal helt sikkert ind og se den, uanset hvad. Håber ikke det bliver den sidste af slagsen. Danmark har en utrolig lang og spændende historie, helt på højde med den britiske og franske.
Gravatar

#7 ietord 13 år siden

Historien om Struense og Christian den 7, er et meget interessant kapitel af Danmarks historie som egner sig rigtig godt til en film. Nu må man så bare håbe, at filmen ikke ender med at være en dårlig efterligning af storladne historiske film fra udlandet... I øvrigt en spøjs trailerafspiller I har fået på der, der kører uden man har startet den...
Gravatar

#8 Shadow_Dude 13 år siden

Jeg synes sgu også at det ser meget godt ud og jeg er også ret glad for Nikolaj Arcel så det bliver jo nok i biffen at den skal ses :)
"Gotta love modern weapons tech. Easier for an one-armed man to fire a missile launcher than pull on his pants"
Gravatar

#9 Baby Strong 13 år siden

NØØJ, hvor er den trailer da ringe. Zentropa kom nu ind i kampen. Kunne dog ikke lade vær med at fnise, da kalkun-trækket kom :)
Gravatar

#10 x marks the spot 13 år siden

Endelig en dansk film jeg glæder mig til at se - og endnu bedre at der gives plads til nye skuespiltalenter! :)
"Do, or do not. There is no try".

Skriv ny kommentar: