Traileren til Joe Wrights “The Soloist”, der har Jamie Foxx og Robert Downey Jr. i hovedrollerne, kan nu ses hos Yahoo! Movies. Wright har tidligere instrueret “Stolthed og fordom” og “Soning”.

“The Soloist” er baseret på virkelige hændelser og følger den skizofrene og hjemløse musiker Nathaniel Ayers (Foxx), der drømmer om at spille en koncert i Walt Disney Concert Hall i Los Angeles. Robert Downey Jr. spiller Steve Lopez, en reporter for Los Angeles Times, der finder Ayers på gaden. Catherine Keener har rollen som Lopez’ redaktør.

“The Soloist” har manuskript af Susannah Grant (“Erin Brockovich”) og et budget på 60 mio. dollars. Filmen får dansk premiere 20. marts, 2009.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 tiany 16 år siden

hmm - det virker som om de ikke rigtig ved hvordan de skal promover denne film. Det starter ud som noget lidt sjovt og går så over i det fulde drama.
Men jeg er klart med på filmen, Downey Jr er jo en af mine personlige favoriter.
Valar morghulis
Gravatar

#2 Slettet Bruger [1325975285] 16 år siden

Den trailer gav mig virkelig lyst til at se Reign Over Me igen. Måske fordi jeg opfattede dem som havende lign. historier - men dog, at Reign Over Me sikkert er en bedre film. :-)
PLEASE DELETE THIS ACCOUNT!
Gravatar

#3 krille 16 år siden

Det er garanteret en rigtig tåreperser. Der er skrevet oscar over det hele på den. Jamie Foxx er garanteret en nominering til februar. Skal 100 % ses.
Fear can hold you priosoner. Hope can set you free. Tagline. The Shawshank Redemption
Gravatar

#4 Frederik 16 år siden

Wow, oscar eller ej så ser den altså hammerkedelig ud. Aldrig noget jeg kunne finde på at se frivilligt.

Skriv ny kommentar: