Alliance Films kan fremvise traileren til deres kommende krimikomedie “In Bruges”, der har Colin Farrell, Ralph Fiennes og Brendan Gleeson på rollelisten.
Martin McDonagh får sin debut som spillefilmsinstruktør på projektet, der er en mørk komedie om et par lejemordere (Farrell og Gleeson), som beslutter at slå sig ned i den belgiske by Brügge for at holde lav profil efter et besværligt job i London.
Mens de bliver rodet ud i sager med de lokale og turister samt en filmoptagelse, får de et helt nyt syn på livet og døden.
Clemence Poesy og Jeremie Renier medvirker også i filmen, der får begrænset biografpremiere i USA til februar.
#1 filmz-Scarface 17 år siden
#2 Korben Dallas 17 år siden