Den fulde trailer til filmen “Notorious” – om den afdøde rapper Notorious B.I.G. – er gået online og kan ses ved at klikke på nyhedsoverskriften.

Filmen følger East Coast-rapperen Notorious B.I.G., der kom fra Brooklyn og hurtigt indtog rapverdenen med storm – indtil hans liv fik en brat ende i en drive-by-shooting i Los Angeles.

Debutanten Jamal Woolard har hovedrollen som Notorious B.I.G., mens Angela Bassett spiller hans mor. Derek Luke har fået rollen som Sean “Diddy” Combs, og Anthony Mackie spiller rivalen Tupac Shakur, der selv blev dræbt året før.

George Tillman Jr. (“Mænd af ære”) har instrueret filmen efter et manuskript af Reggie Rock Bythewood og Cheo Hodari Coker. “Notorious” får amerikansk premiere 16. januar.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 filmz-Cerebrum 15 år siden

Yes! Glæder mig vildt meget - men "rivalen Tupac Shakur" er nok ramt lidt ved siden af selvom der var en lille periode med øst/vest-diaologer flyvende frem og tilbage... jeg kan anbefale "Tupac Resurrection" før eller efter denne film - selvom begge herres død kobles sammen fra højre og venstre konstant, så har det vidst ikke en dyt sandhed i sig alligevel...

...synes nu Tupac´s død er et større tab når det gælder musik med sjæl og mening. Men det var i hvertfald to herre med noget på hjerte (modsat nutidens rappere der kun kæfter op om penge, biler og kællinger)...
Gravatar

#2 Isse 15 år siden

er selv "R N B" Fan og må sige at jeg virkelig glæder mig til denne. Da jeg var yngre hørte ikke andet end Notorious B.I.G.


Han er en legende indenfor "R N B" og "Hip hop"

Skriv ny kommentar: