I forbindelse med den årlige tegneseriemesse New York Comic-Con i USA har Millennium Films udsendt den første trailer til den finske “Die Hard 2”-instruktør Renny Harlins kommende action-eventyr, “Hercules: The Legend Begins”, der har Kellan Lutz (“Twilight”) i titelrollen som Hercules.
“Hercules: The Legend Begins” foregår i Grækenland 1200 f. Kr., hvor Hercules bliver forrådt af sin konge og solgt til slaveri. Hercules må nu bruge sin formidable styrke til at kæmpe for sin frihed og vende tilbage til sin sande kærlighed, Hebe, prinsessen af Kreta.
Udover Lutz kan Gaia Weiss ses i rollen som Hebe. Derudover medvirker bl.a. også Rade Serbedzija, Scott Adkins, Roxanne McKee og Liam McIntyre i filmen, der er skrevet af Harlin selv i samarbejde med Sean Hood (“Conan the Barbarian”), Daniel Giat (“Path to War”) og debutanten Giulio Steve.
“Hercules: The Legend Begins”, der ikke må forveksles med Brett Ratners kommende Hercules-film, “Hercules: The Thracian Wars”, med Dwayne Johnson, står til at ramme biograferne engang til næste år.
#11 SiniSael 11 år siden
#12 Batsy 11 år siden
#13 henrique406 11 år siden
Læste din kommentar inden jeg så traileren. Og da jeg så først hører "Gladiator" musikken tænker jeg ok bare fordi musikken ligner er det vel ikke en "sløj version af Gladiator", men resten af traileren blev min tanke så gjort til skamme... for holy christ det er da nærmest præcis den samme historie som Gladiator bare med Hercules som hovedperson og med "300" inspirerede kampscener...
Det bliver nok en søndag aften på hjemmebio jeg snupper den.
#14 Djarnis 11 år siden
#15 paideia 11 år siden
#16 Batsy 11 år siden
Der bliver dog ikke brugt noget som helst Gladiator soundtrack, hvertfald ikke det I ridley Scotts gladiator. Det bare det typiske epic music, man kan finde på youtube som er episk men er ikke lavet af nogen bestemt kendt komponist. Jeg siger det dog ikke for at være træls, skal bare pointere at Zimmers legendariske musik fra Gladiator er ikke at høre og finde i den kedelige reboot af Spartacus, i mean 300 nej vent gladiator! Arr ligemeget.
#17 David Munch 11 år siden
You take that back! Det her er meget værre.. :P
Haha, exactly.
Den ser virkelig ynkelig ud.
#18 De4_Kia 11 år siden
Jeg tænker legenden om Zeus's søn, med guddommelige kræfter, som beskyttede folk mod monstre. Ja jeg har vist set for meget Walt Disney, men det var det jeg havde forventet at se i traileren.
Jeg havde forventet at se guddommelighed og monstre. I stedet ser jeg en ringe forsættelse til Gladiator -.-'
#19 Ispep 11 år siden
#20 coftkohl 11 år siden
Den ligner desværre mere Clash/Wrath end den ligner noget der minder om Gladiator.