Conan the Barbarian
Udgivet 18. aug 2011 | Af: Benway | Set i biografen
I sidste uges premierefilm “Captain America: The First Avenger” oplevede jeg med glæde en blockbuster, som for en gangs skyld stolede nok på sin egen fortælling og sit publikums intelligens til at inkludere samtaler, der bestod af mere end fem replikker mellem hver actionscene. Nu bringer denne uge så “Conan the Barbarian” – en film, der end ikke tiltror sit publikum begavelse nok til at kunne binde deres egne snørebånd.
Conan vokser op i den barbariske stamme og kan allerede som barn halshugge tre modstandere uden at få sved på panden, men da faderen dræbes af lede skurke, ødelægges den morderiske idyl. Alt dette er dog selvsagt kun en anledning til et hævntogt for den voksne Conan, der i mellemtiden er vokset op til at blive en muskelsvulmende kriger, der dog til forveksling ligner en mandlig stripper.
Alt dette kunne sådan set være til at leve med, hvis filmen så i det mindste leverede noget hæderligt action, men det er beklageligvis ikke mindst på dette punkt, at den fejler grumt. Takket være en klodset klipning, der formodentlig skal skjule, at ingen af skuespillerne rent faktisk kan slås, virker kampsekvenserne rodede og usammenhængende. Og eftersom de stort set består af de samme slags bevægelser gentaget i en uendelighed, føles de hurtigt endeløst repeterende. Det kan godt være, at tempoet i den gamle Conan-films slagsmål var en anelse langsomt, men i det mindste følte man den fysiske tilstedeværelse af skuespillerne. Her lader de end ikke til at være med i den samme film.
Filmen er instrueret af Marcus Nispel, der efterhånden har udviklet en niche med at lave remakes såsom den uimponerende nye udgave af “Fredag den 13.”, og som ufortrødent forsætter i samme spor med denne gaber af en actionfilm. Der er enkelte gode punkter – et slagsmål med nogle sandvæsner er ganske godt lavet – men ellers så er den en helt igennem triviel affære. En ting må man dog lade filmen: Der skal virkelig meget til for at få halsafhugninger, afbrændinger og lemlæstelser til at fremstå søvndyssende, men “Conan the Barbarian” klarer opgaven med bravour.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet