Så er det snart atter tid til cosmopolitans og pigefnidder. Warner Bros. og New Line har udsendt den første trailer til “Sex and the City 2”, der får dansk premiere til 3. juni. Traileren kan ses her.
I opfølgeren til filmen fra 2008, der selv fulgte op på den populære tv-serie, vender Sarah Jessica Parker tilbage som Carrie Bradshaw, som sammen med Samantha, Charlotte og Miranda er klar til nye udfordringer i deres storbyliv.
Carrie må bl.a. stå over for en række valg, da der kommer knas i parforholdet med Mr. Big. Situationen opstår, da en ny, ung kollega starter på Bigs arbejde, og han føler sig fristet af hendes tilnærmelser.
På rollelisten til filmen finder man desuden Kim Cattrall, Kristin Davis, Cynthia Nixon, Chris Noth, David Eigenberg, Evan Handler og Jason Lewis.
Bag kameraet finder man igen Michael Patrick King, som ligeledes har forfattet manuskriptet.
Se også: Penélope Cruz i “Sex and the City 2″.
#1 Bardoboy 14 år siden
#2 Jernie 14 år siden