Så er den første trailer klar til “Superhero Movie”, den næste spoof-film i rækken, der denne gang forsøger at tage gas på rækken af superheltefilm. Traileren til filmen, der dog primært lader til at tage gas på “Spider-Man”, kan ses hos WorstPreviews.

Filmen handler om high school-taberen Rick Riker (Drake Bell), der beslutter sig for at blive superhelten Dragonfly, efter han kommer i besiddelse af utrolige evner, da han bliver bidt af en genetisk ændret guldsmed. Men ingen superhelt uden en ærkefjende, og snart må vor helt op imod den onde skurk The Hourglass, der kan stjæle livskraften fra andre mennesker og derved truer hele planeten.

Filmen er skrevet og instrueret af Craig Mazin og produceres af David Zucker og Robert K. Weiss. Trioen arbejdede sammen på de kendte spoof-film “Scary Movie 3”, “Scary Movie 4”, “Høj pistolføring”, “Høj pistolføring 2½” og “Høj pistolføring 33 1/3: Den ultimative fornærmelse”.

“Superhero Movie”, der også har spoof-veteranen Leslie Nielsen på rollelisten, får amerikansk premiere 28. marts.



Vis kommentarer (26)
Gravatar

#1 filmz-demigod 16 år siden

Hold da fast.. den ser fantastisk ud :/
Gravatar

#2 Notional 16 år siden

En spooffilm, med muligheder? Eller en ækel gang afføring i stil med Epic Movie?

Håber det første.
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#3 HonoDelLoce 16 år siden

#2

Tjaa, håber ligesom dig liiiidt.. Men det er et lille stykke land, det håb kan ligge på..

I det mindste ser det ud til, at de faktisk har en slags historie med i denne her spoof-film, i stedet for bare at kopiere en lang række scener fra en masse forskellige film og sætte slapstick ind..

Men så igen så virker det måske det lidt for meget som om at de bare har taget én film og sat slapstick ind..

Det var stadig federe med de ældre spoof-film, hvor man lavede en selvstændig historie og SÅ tilføjede lidt slapstick blandet med lidt referencer til andre film, men stadig mest bare genre-referencer..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#4 MikkelHJ 16 år siden

Jeg synes, den ser morsom ud. Det er altså lidt af en genistreg at caste Leslie Nielsen som "Onkel Ben".

Det er fint nok, at den tager udgangspunkt i Spider-Man. Hot Shots!-filmene tog afsæt i henholdsvis Top Gun/Danser Med Ulve og Rambo/Casablanca, men begge film bredte sig ud og hentede inspiration andre steder fra. Ingen af filmene druknede dog i referencer og vedblev med at være sin egen film. Jeg håber, Superhero! bliver ligesådan.
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.
Gravatar

#5 Gin 16 år siden

Den ser interresant ud. Epic Movie var det værste lort nogensinde. Jeg har stadig ikke fundet ud af om den film rent faktisk prøvede at være morsom. Det var direkte pinligt at se på.

Lislie all the way!!!
Gravatar

#6 Petrescu 16 år siden

Hmm... Jeg er bange for at spoof-genren toppede med Hot Shots og man nu er blevet immun overfor den slags humor.
- de punch lines som kan ses i traileren, kan man spotte i alt for god tid.

Men det virker som et kærkommen comeback i spoof-genren med én hovedhistorie.
Gravatar

#7 Lard Hanson 16 år siden

De kan da uden tvivl finde nogle newbies til at lave en film, og den ville være bedre end det lort, Zucker og de andre spytter ud igen og igen.
Gravatar

#8 krille 16 år siden

Det tyder til at blive sjovere end Epic Movie og de andre spooffilm, der kommer ud her for tiden. Skaberne bag Naked Gun udfører spoofgenren med stil. Det er plat, men det er ikke ulækkert eller virkelig utrolig plat. Jeg glæder mig.
Fear can hold you priosoner. Hope can set you free. Tagline. The Shawshank Redemption
Gravatar

#9 Cherrn 16 år siden

Jeg må indrømme at den ser en meget stor del bedre ud end Meet the Spartans eller Epic Movie; den virker mere strukturet end bare den ene platte pop-kulturelle henvisning efter den anden. Det er selvfølgelig svært at bedømme hvor god den bliver, da selv Høj Pistolføring filmene havde rimeligt dårlige trailere; det er meget svært at promovere en spoof film uden at den virker som et tidsspilde, og denne gjorde da et rimeligt udmærket job.

Jeg håber da den bliver god.
Gravatar

#10 mar16 16 år siden

den ligner en plat udgave af "spiderman". hvilket er fint, for så har den da et grundlag

Skriv ny kommentar: