Mens man venter på de tidligere annoncerede filmatiseringer af tegneserien “Witchblade”, kan FUNimation fremvise traileren til den japanske animationsfortolkning over den populære amerikanske tegneserie om den storbarmede superheltinde.

Japanske Gonzo Digimation har i samarbejde med tegneserieudgiveren Top Cow Productions, som har rettighederne til “Witchblade”, stået for produktionen af anime-serien, der strækker sig over 26 episoder.

Den japanske udgave af “Witchblade” følger den unge kvinde Masane Amou, som i det 22. århundredes Japan kommer i besiddelse af et mystisk og destruktivt våben kaldet Witchblade og bliver dermed den seneste udvalgte i en ældgammel linje af krigerkvinder. Hun bruger sine nyvundne evner i sin kamp mod kriminalitet og ondskab.

Serien er instrueret af Yoshimitsu Ohashi, der bl.a. har arbejdet på “Millenium Actress”. “Witchblade” udsendes på R1-dvd i løbet af 2007.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Daywalker 17 år siden

Så vidt jeg ved, så handler den ikke om en politibetjent (har ikke set slutningen, så kan ikke være sikker, hvis det var gemt til sidst)

Den handler rigtigt om
en kvinde der er en stedmor til en forældreløs pige, efter de begge havde mistet hukommelsen pga. en stor eksplosion i Tokyo et par år tidligere. Under denne eksplosion blev Moren udvalgt til det mystisk våben. Og mens de er kommet tilbage Tokyo igen for at finde sig et hjem, hvor de kan leve i fred, begynder der en kædereaktion af begivenheder


Jeg har sat den rigtige beskrivelse som spoiler, men den indeholder faktisk kun det information, man får af at have set de første 5 minutter af første episode.
Don't worry... An Anti-fortress gun can not touch me, because I am not a fortress.
Gravatar

#2 Hal60 17 år siden

Ku' da være man skal se lidt nærmere på den... så'n lige pludselig.
Men kunne nu meget godt lide musikken i traileren. Det var nice nok! :D
When I was a little kid my mother told me not to stare into the sun. So once when I was six, I did.

Skriv ny kommentar: