Instruktør Danny Boyle har længe ønsket, at han i 2016 kan vise verden en sequel til sit gennembrudshit, “Trainspotting”. Det vil således blive 20 år efter originalen, hvilket der er gode muligheder for. Skuespillerne har nu sagt ja.

Se også: Danny Boyle planlægger at lave “Trainspotting”-efterfølger i 2016

Det er Boyle selv, der bekræfter, at alt tyder på, at “Trainspotting 2” bliver hans næste film. Og det bliver med genkendeligt skuespiller-selskab:

”Alle de fire centrale skuespillere vil gerne komme tilbage og lave den,” siger Boyle til Deadline uden dog at konkretisere, hvilke skuespillere der er tale om.

Den mest sikre må være Ewan McGregor, der tidligere har indikeret, at han er klar på at gentage rollen som narkomanen Renton. Derudover tæller de centrale skuespillere fra første film Jonny Lee Miller, Robert Carlyle, Kevin McKidd (hvis karakter dog døde), Ewen Bremner og Kelly Macdonald.

Manuskript-forfatter på originalen, John Hodge, der skrev det ud fra en roman af Irvine Welsh, har allerede skrevet manuskript til opfølgeren, der baserer sig på Welsh’ egen opfølger med titlen “Porno”.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 cain 9 år siden

Skriv ny kommentar: