Michael Bay har vippet James Cameron af pinden som den mest succesfulde instruktør i Kinas historie. “Transformers: Age of Extinction” er med en indtjening på 222 millioner dollars blevet den mest populære film i verdens anden største filmmarked foran netop James Camerons ”Avatar”.
Se også: [url=/michael-bay-er-ligeglad-med-om-du-hader-transformers-age-of-extinction[/url]Michael Bay er ligeglad med, om du hader “Transformers: Age of Extinction”
Michael Bays seneste actionbrag har da også gjort alt for at vinde kinesernes hjerter. To af landets mest populære skuespillere, Li Bingbing og Han Geng, medvirker i “Transformers: Age of Extinction”, og store dele af filmen udspiller sig i Beijing og Hong kong.
Som et led af markedsføringen postede flere af filmens skuespillere videoer, hvor de ønskede 10 millioner gymnasieelever held og lykke med deres eksaminer.
“Transformers: Age of Extinction” klarer sig også godt i resten af verden, hvor den har skrabet 400 millioner dollars ind på blot 12 dage.
Filmen får premiere i de danske biografer på torsdag, hvor du også kan læse vores anmeldelse af filmen.
#61 Mr. Anderson 10 år siden
Ja, det er svært at tro på, at vi i en så høj grad kan blive guidet af vores underbevisthed.
#62 Kviesgaard 10 år siden
Her er nogle folk, som efter min mening, på ganske glimrende vis opsummerer, hvad det er, der er galt med Transformers-filmene.
Først den ærlige:
[url]
[url]
Og så til synderegisteret:
[url]
[url]
[url]
#63 Slettet Bruger [752730788] 10 år siden
#64 Kviesgaard 10 år siden
Du glemmer, at en hel del af handlingen også foregår i Kina, og jo populære skuespillere sælger også billetter. Det er derfor, at folk som Tom Cruise, Brat Pitt, Robert Downey Jr. og Hugh Jackman får de store lønchecks i Hollywood. De er rimelige garanter for, at filmstudierne får deres penge igen.
Et andet eksempel kunne være Dirch Passer. Han lavede masser af film. Ikke ligefrem af højeste karat, men folk var ligeglade. Det var jo Dirch Passer, og så skulle det jo ses.
Der er intet tilfældigt i, at TF4 har 2 af de mest populære kinesiske skuespillere med på rollelisten. Ej heller at så meget af handlingen foregår i Kina. Det er rent kassetænkning. Tilføjer vi de her elementer fra det kinesiske marked, så kan vi øge profitten med X antal procenter.
Tallene taler jo deres tydelige sprog.
#65 knekker 10 år siden
#60 er inde på noget af det du bevist ser bort fra. Men det er sku også så forfærdeligt at erkende at Michael Bay er god til at skrue et action brag sammen...
#66 Kviesgaard 10 år siden
Jeg hæftede mig ved følgende del af indlægget i #60
Her er en, som forstår, at skille skidt fra kanel.
Action-delen er det eneste, som ikke er makværk i filmen og det er for lidt, at skulle betale 90-100 kr. for at se for mit eget vedkommende. Der skal mere til. Andre mere kompetente instruktører har jo bevist, at god action sagtens kan kombineres med god historie og godt skuespil. Michael Bays ambitioner rækker tilsyneladende ikke længere end til store eksplosioner, Special Effects extravaganza og eye-candy, og det er for lidt til, at jeg kan blive underholdt.
Thalion har også en klar anbefaling, som jeg kun kan nikke genkendende til. Var man ikke underholdt af de 3 første, så bliver man det heller ikke i 4. omgang. Den tror jeg på.
Personligt følte jeg mig nærmest svinet til, for at have betalt penge, for at se Transformers: ROTF. 1 god action-scene blev det til, samt genbrug af en scene fra forrige film, samt genbrag af scener fra samme film jeg sidder og ser. Der går ikke engang 45 minutter mellem Soundwave scenen og så til nøjagtig selvsamme scene bliver vist igen. Jeg kan til nød acceptere det i en tegnefilms-serie fra 80'erne af, men i en 200 mio. $ blockbuster anno 2009? Det er for billigt!
Her er det min opfattelse, at du i den grad undervurderer, hvad de elementer kan gøre for en films indtjening. Jeg undrede mig en del over, hvorfor noget af handlingen i X-MEN: Days of Future Past udspillede sig i noget, der lignende et kinesisk kloster. Nu forstår jeg pludselig hvorfor. Her er noget til det kinesiske publikum, som de kan forholde sig til, så filmen dermed også får lidt relevans for dem, og dermed øger muligheden for profit.
Det er vel også forklaringen på, at Batroc i Captain America: The Winter Soldier går fra, at være franskmand ( som han er i tegneserierne ) til at være af Algerisk herkomst. Så taler han stadig fransk, men vi har ikke fornærmet det franske publikum, så indtægterne er ikke truet på den front ( Algeriet betyder formodentlig mindre i det regnestykke ).
Og så vil jeg runde af for denne gang. Arbejdsmarkedet kalder.
#67 Kruse 10 år siden
#68 Kisbye 10 år siden
Der bliver jo meget sjældent skrevet om andet end amerikansk mainstream herinde. Dem med en smallere og bredere filmsmag, er efterhåndet skredet.
Derfor burde knekker vel også være en glad bruger. De såkaldte"Experter" er her ikke længere.
Som det er skrevet tidligere, så er kvantitet og kvalitet ikke nødvendigvis det samme.
Udover at jeg er sikker på at de amerikanske Blockbusters store reklamebudgetter betyder meget, så er de også nemmere tilgængelige.
Den slags film går i biograferne i ethvert lille provinshul, hvorimod de smallere film kan være svære at komme til at se, hvis man ikke bor i storbyerne.
Mange af de smalle film kan være både dyre og besværlige at anskaffe på dvd/blueray. Amerikansk mainstream kan man finde i rodebunken i Netto til en 20'er efter noget tid.
Denne ensporethed betyder at vi i fremtiden kan risikere at der kun bliver lavet film, som alle ligner hinanden. Dyre kæmpeproduktioner uden nytænkning, innovation og ekseprimentering. Satsning på det sikre. En pengemaskine.
#69 moulder666 10 år siden
Ikke rigtig...så burde Dan Browns "Da Vinci Mysteriet" også være en af de bedste bøger i verdenshistorien i stedet for en halv-sløj semi-mystifistisk action-thriller der har en Michael-Mooresk tilgang til facts og nogle afsindigt kedelige hovedpersoner.
Jeg mener - en kæmpemuskuløs, selvpinende albino som skurk? Really?
Men det kan være, at det var lidt af et sidespor....
#70 Slettet Bruger [3950521341] 10 år siden
Min 10-årige indre dreng glæder sig allerede til de 2 næste film. :-D
Men nok ikke en film der tåler særligt mange gensyn.