De danske anmeldere hverken elsker eller hader Luc Bessons filmatisering af tegneserie-klassikeren “Linda og Valentin”. Alle giver middelmådigt 3 eller 4 stjerner – på nær én: Jakob Stegelmann.

Se også: Verdens dyreste indiefilm flopper: Ingen gider at se “Linda og Valentin”

“Linda og Valentin”-tegneserierne var nyskabende tilbage i 1970’erne, hvor de gav inspiration til blandt andet George Lucas’ “Star Wars”-film, men er i film-sammenhæng lidt af en efternøler:

”Har masser af gammelt og lånt fra alt det andet fantasy i rummet,” skriver Morten Vejlgaard Just fra Filmz, der lander på tre stjerner.

Politikens Kim Skotte giver fire stjerner, men er heller ikke overbevist, dog fremhæver han de flotte effekter i en film, der har kostet 180 millioner dollars at producere:

”En fest for øjet… Men jeg må indrømme, jeg er mere charmeret end overbevist af Bessons tilgang.”

Troldspejlets Jakob Stegelmann er dog ikke i tvivl. Han er decideret vild med Luc Bessons filmatisering:

”‘Valerian’ er en på én gang opdateret og trofast ‘Linda og Valentin’-film… Fra min plads i biografen blev lærredet en portal til Linda og Valentins verden – med lige dele alvor, satire, ironi og eventyrlig opfindsomhed. Tak, hr. Besson!”

Valerian and the City of a Thousand Planets” har dansk premiere i dag.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#21 Justin 7 år siden

#15
#16

Lyder til jeg bare skal springe de bøger over
Gravatar

#22 Mejse 7 år siden

#21 tja hvis du vil have mere enders game, kan du kaste dig over prequelsne de er hen af det samme, sådan en smule :)

Skriv ny kommentar: