Steven Lisberger, der var instruktør og manuskriptforfatter på den dengang banebrydende scifi-film “Tron”, har solgt sin futuristiske fortælling “Soul Code” til filmselskabet Reliant Pictures.
Lisberger skal instruere projektet, der handler om en kvindelig pioner indenfor teknologi, som har fuldendt en måde, hvorpå man kan downloade og overføre en persons hukommelse. Manuskriptet undersøger, hvad der sker, da hendes hukommelse bliver anbragt i en meget yngre kvindes krop.
”På samme måde som ‘Tron’ var foran sin tid, vil denne også være foran sin tid,” udtaler Thom Mount fra Reliant.
Efer “Tron” fik premiere i 1982, var Lisberger instruktør på “Hot Pursuit” med John Cusack, og stod derefter bag “Slipstream” med Mark Hamill, før han trak sig tilbage for at fokusere på sine skriverier. Han skrev desuden en fortsættelse til “Tron” for nogle år tilbage, men projektet blev sat på pause på ubestemt tid under ledelsesskiftet hos Disney.
#1 mr gaijin 17 år siden
#2 filmz-Bruce 17 år siden
#3 vapor 17 år siden
Lyder spændende.
#4 filmz-bnm 17 år siden
#5 filmz-Bruce 17 år siden
F.eks. kunne man tage uddannelsessystemet grundigt under behandling, hvis en elev var i stand til at argumentere udfra både en politisk-, historisk- og social vinkel, som overgik lærernes forstand. Dette så man udstillet på en anden måde i "Good Will Hunting", hvor vedkommende blot var uhyrlig begavet. Men en elev, som pludselig havde samme forstand, erfaring etc. som en kombination af Greenspan og Clinton, kunne dæleme være underholdende og lærerigt, hvis man altså ikke begynder på de sædvanlige amerikanske overdrivelser.